En ny runde i Bundesligaen står for døren, og den første kamp i runden står mellem Borussia Mönchengladbach og Werder Bremen.
Der er spænding både i toppen og bunden i den tyske Bundesliga, hvor der bliver kæmpet hårdt om både det tyske mesterskab, men også om hvem der skal en tur ned i 2. Bundesliga.
To af de hold der ikke rigtig er med i hverken det ene eller det andet, er Borussia Mönchengladbach og Werder Bremen, der står overfor hinanden i Bundesligaen i denne runde.
"Hvem | Borussia Mönchengladbach - Werder Bremen |
Hvad | Bundesligaen |
Hvor | Bprussia-Park |
Hvornår | 17. marts, kl. 20:30 |
Streaming | TV3 Max |
Odds | Borussia Mönchengladbach 1.91, uafgjort 3.60, Werder Bremen 3.80 |
De seneste sæsoner har Borussia Mönchengladbach ikke for alvor spillet med i toppen af den tyske Bundesliga, hvor de er sluttet sådan lige over midten, og det er måske det, der er ved at blive den nye hverdag for dem.
Lige nu ligger de nummer ti i Bundesligaen, hvor de med deres 30 point ikke rigtig er med i hverken kampen om at rykke ned eller kampen om de rigtig sjove placeringer i Bundesligaen, men der er selvfølgelig stadig ti runder tilbage at spille, så intet er afgjort endnu.
I sidste runde spillede de på udebane mod RB Leipzig, og her tog de hjem uden point, da det blev til et klart nederlag på 3-0, og de har kun vundet en enkelt af deres seneste seks kampe i ligaen, hvor det ikke er blevet til sejr i de seneste tre.
I den kommende kamp skal de op imod Werder Bremen, der rykkede op i Bundesligaen forud for denne sæson, og det har hentet 30 point indtil videre, ligesom Mönchengladbach har, men som oprykkere vil de nok være mere tilfredse med det udbytte.
Werder Bremen tabte også i sidste runde, da de hjemme mod Leverkusen løb ind i et nederlag på 3-2, og de har nu tabt fire af deres seneste fem kampe i Bundesligaen, hvor de i den femte kamp vandt over Bochum.
Hvis man skal kigge på de seneste fem indbyrdes opgør mellem Mönchengladbach og Werder Bremen, så er det blevet til tre sejre til Mönchengladbach, mens Werder Bremen har vundet en enkelt kamp, og en enkelt kamp også er endt uafgjort.
Bundesliga: Leverkusen vil hente Odoi permanent
Bundesliga: Diaby er eftertragtet
Selvom de nok ikke vil være helt tilfredse med deres sæson hos Mönchengladbach, så har der alligevel været nogle lyspunkter i klubben, og en af dem har været den 21-årige Manu Koné, der har været rigtig godt spillende for klubben i denne sæson.
Hans kontrakt med den tyske klub løber frem til sommeren 2025, men der har været nogle spekulationer om, at han kan være på vej væk allerede, der nogle af de helt store klubber viser interesse for ham.
Franske medier har berettet om, at den franske storklub, PSG, skulle være interesseret i ham, og da Koné selv kommer fra Paris, er det også specielt for ham at blive sat i forbindelse med dem, erkender han.
- Det er dejligt at høre. Folk ved godt, at jeg er fra Paris. Det er en stor klub, og de spiller Champions League og har store spillere.
- Når man spiller på den, så kan man kun blive bedre. Men jeg er i Gladbach, så jeg skal forblive fokuseret. Vi må se, hvad der sker. Jeg forbliver rolig og professionel, lyder det fra spilleren selv.
Ifølge franske medier skal PSG have 350 mio. kroner frem, hvis de ønsker at købe den unge spiller i Mönchengladbach.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies