Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Mallorca spiller mod Celta Vigo i rundens første kamp.
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Neuers sæson er færdig

Den tyske storklub, Bayern München, kommer til at undvære deres førstemålmand, Manuel Neuer, i resten af denne sæson.

Siden 2011 har Manuel Neuer spillet for Bayern München, efter de hentede ham hos Schalke, og han har været en sikker sidste skanse for den tyske storklub i de seneste 11 år, hvor der ikke er nogen, der har formået at slå ham af.

Nu skal den tyske mesterklub dog ud og finde en løsning på målmandsposten i hvert fald frem til sommer, da det nu står klart, at Neuer har spillet sin sidste fodboldkamp i denne sæson.

"
Hvem
Hvad VM 2022
Hvor Qatar
Hvornår 20. november - 18. december
Streaming TV2 og DR viser alle kampene
Odds Frankrig 2.10, Argentina 2.70, Kroatien 8.50, Marokko 10.00
"

Har brækket benet

Manuel Neuer var med det tyske landshold til VM i Qatar, så han var en stor del af den skuffelse, de var med i, hvor de allerede efter gruppespillet tog skuffede hjem, da de ikke formåede at gå videre til ottendedelsfinalen.

Efter den store skuffelse var Neuer taget afsted på en skiferie, så han kunne få skuffelsen fra VM lidt på afstand, men det skulle han måske ikke have gjort. Det gik i hvert fald ikke, som den 36-årige målmand havde håbet.

Den rutinerede Neuer endte nemlig på sygehuset efter et uheld på skiene, og det har kostet ham et brækket ben. Han har gennemgået en operation, oplyser han selv på sine sociale medier, og derfor var det selvfølgelig ikke den afslutning på sæsonen, som Neuer havde håbet på.

- Hej alle. Jeg kan sige, at slutningen på året bestemt kunne have gået bedre for mig. Mens jeg prøvede at rense mit hoved på skiferie, brækkede jeg den nederste del af mit ben. Gårsdagens operation gik godt. Mange tak til lægerne! Men det betyder, at jeg ikke kommer til at spille mere i denne sæson, lyder meldingen fra den tyske målmand.

Det vides endnu ikke, hvor længe Neuer kommer til at sidde ude med sit brækkede ben, men det er dog helt klart, at han ikke kommer til at spille flere kampe for Bayern München i denne sæson.

Relaterede artikler

VM: De bedste angribere

VM: De største skuffelser

Ledelsen støtter den tyske målmand

Neuers brækkede ben efterlader Bayern München med et problem på målmandsposten. Det er længe siden, de har været nødt til at forholde sig til, hvem der skulle spille deres kampe i målet, fordi den rutinerede tysker bare har været så sikkert et førstevalg i klubben.

Udover Neuer har de også Sven Ulreich og Johannes Schenk i truppen, og det naturlige valg, når nu Neuer ikke er klar til at spille, det vil være at spille med Ulreich, der også er en rutineret målmand med sine 34 år, og også har en lang karriere bag sig.

Hos Bayern München er de selvfølgelig også meget kede af Neuers skade, og klubbens direktør, Oliver Khan, fortæller, at de er klar til at støtte målmanden hele vejen til hans comeback på banen.

- Nyheden om Manuel Neuer har chokeret os alle. Vi vil stå ved hans side og støtte ham hele vejen til hans comeback. Han skal nok komme sig fra denne slemme skade, og han kommer tilbage på banen stærkere end nogensinde, siger Khan til klubbens hjemmeside.

Hasan Salihamidzic, der er sportsdirektør i Bayern München, har også været ude og kommentere på Neuers skade, og han er sikker på, at han nok skal komme stærkt tilbage for den tyske klub.

- Det er forfærdeligt, at Manuel har været ude for sådan et uheld, og alle vores tanker går til ham. Jeg har snakket med ham i dag og i går, og operationen gik så godt som muligt. Manuel får al vores støtte.

- Han har en stærk personlighed, og han skal nok komme. Jeg ønsker ham alt det bedste, og han kan regne med Bayern München, lyder det fra Salihamidzic.

Neuer har spillet 488 kampe for Bayern München, siden han kom til klubben i 2011.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder