Der er angiveligt rift om den danske landsholdsspiller, Jesper Lindstrøm, der skulle være på radaren hos nogle helt store klubber.
Jesper Lindstrøm var en vigtig brok på holdet hos Brøndby, da de vandt det danske mesterskab i forrige sæson, men da mesterskabet var i hus, var det også på tide for ham at komme videre i karrieren.
Efter 65 kampe for Brøndbys førstehold, drog han derfor videre til Eintracht Frankfurt i Bundesligaen sidste sommer, og tyskerne betalte omkring 50 mio. kroner for den unge dansker på det tidspunkt.
"Hvem | Sporting - Eintracht Frankfurt |
Hvad | Champions League |
Hvor | Estadio Jose Alvalade |
Hvornår | Tirsdag 1. november, kl. 21:00 |
Streaming | TV3 Max |
Odds | Sporting 2.30, uafgjort 3.50, Eintracht Frankfurt 3.00 |
Det var selvfølgelig et stort skridt for den unge dansker at skifte Superligaen ud med Bundesligaen med skiftet til den tyske klub, men det har overhovedet ikke været noget problem. Han har nærmest præsteret som om, han har spillet i den tyske liga i mange år.
Allerede i sin første sæson i den tyske klub udviklede Lindstrøm sig til en vigtig brik på holdet hos Frankfurt, og i Bundesligaen blev det til 29 kampe, fem scoringer og fem assists. Han spillede i alt 39 kampe for den tyske klub i sidste sæson.
Frankfurt havde godt med succes i sidste sæson, hvor de gjorde det fint i Bundesligaen, men det var ude i Europa, de havde størst succes, da de vandt Europa League efter en rigtig flot kampagne, hvor de bl.a. slog Barcelona ud på vejen.
I denne sæson er Lindstrøm blevet ved med at imponere for Frankfurt, og han er blevet en af de store profiler på holdet, hvor man virkelig kan se, hvad han bidrager med. Indtil videre er det i denne sæson blevet til 18 kampe for Frankfurt, hvor han har scoret syv mål.
Der er kun syv spillere i Bundesligaen, der lige nu har scoret flere mål end Lindstrøm i denne sæson, hvor Christopher Nkunku og Niclas Füllkrug ligger i toppen af topscorerlisten med ni scoringer hver.
Bundesligaen: Harry Kane kan være på vej til Bundesligaen
Bundesligaen: Jude Bellingham er hemmelighedsfuld omkring sin fremtid
De gode præstationer hos Frankfurt har gjort, at Lindstrøms navn er blevet sat i forbindelse med endnu større klubber. Det er det tyske medie, BILD, der melder om interesse fra de to tyske storklubber, Dortmund og RB Leipzig, mens også Arsenal skulle vise interesse for danskeren.
Det er altså nogle store adresser, der bliver bragt op for den 22-årige dansker, og hvis det bliver aktuelt, ser det også ud til, at den tyske klub kan lave en god handel. Da de købte ham i Brøndby, var det for 50 mio. kroner, men BILD skriver, at de kan sælge ham for mere end 220 mio. kroner.
For Lindstrøm selv er det dog ikke noget, han tænker særlig meget over lige for tiden. Han slår fast overfor Viaplay, at han ikke har fokus på de mange spekulationer. Det er kun Frankfurt, der har hans fokus i øjeblikket.
- Jeg tænker ikke så meget. Jeg spiller fodbold, og det kan jeg godt lide, men lige nu er jeg i Frankfurt, så det handler om at spille for Frankfurt, siger Lindstrøm, der dog erkender, at han er stolt af de forskellige rygter.
- Det er selvfølgelig altid fedt at få en masse komplimenter og et par rygter omkring en. Men jeg er i Frankfurt lige nu, og det fokuserer jeg på. Så længe, der ikke er et transfervindue i gang og alt muligt andet, så handler det om at spille for Frankfurt, lyder det til slut fra ham.
Der er et transfervindue, der åbner i januar, og hvis det skal blive aktuelt for Lindstrøm at skifte på det tidspunkt, har han en rigtig god mulighed for at vise sig frem. Danmark spiller nemlig VM i Qatar i november og december, og det kan blive et rigtig godt udstillingsvindue for den danske spiller.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies