Der er storkamp i Bundesligaen i den kommende runde, hvor RB Leipzig på hjemmebane tager imod de forsvarende mestre fra Bayern München.
Den tyske Bundesliga har ligget stille de sidste par måneder, da den har holdt pause grundet VM i Qatar, men nu er det igen tid til, at der skal gang i den bedste tyske række.
Det er da også lidt af et brag, der åbner Bundesligaen igen, da den første kamp i runden er et regulært topbrag, når RB Leipzig spiller på hjemmebane mod Bayern München. Det er nummer tre mod nummer et i tabellen.
"Hvem | RB Leipzig - Bayern München |
Hvad | Bundesligaen |
Hvor | Red Bull Arena Leipzig |
Hvornår | 20. januar, kl. 20:30 |
Streaming | TV3 Max |
Odds | RB Leipzig 3.75, uafgjort 4.33, Bayern München 1.80 |
De seneste fire sæsoner i Bundesligaen har RB Leipzig været med i top fire, hvilket selvfølgelig betyder, at de også er med i Champions League, og det er en vigtig ting for den tyske klub, der ser sig selv som værende en del af toppen i Bundesligaen.
Efter de 15 kampe de spillede i efteråret, har RB Leipzig vundet de otte, mens de også har spillet fire uafgjorte, og de har tabt tre. Det giver dem et pointantal på 28, og det rækker da også til en placering i top fire lige nu.
De ligger nummer tre, hvor de har to point op til Freiburg på andenpladsen og seks point op til Bayern München på førstepladsen. Men det vigtigste lige nu for Leipzig er nok, at de skal holde et vågent øje med de hold, der ligger under dem.
Eitracht Frankfurt og Union Berlin ligger hhv. nummer fire og fem i tabellen, og de har begge 27 point, som er et enkelt mindre end RB Leipzig. På sjettepladsen kommer så Dortmund, der har 25 point, så der kan hurtigt ske noget.
RB Leipzig sluttede 2022 rigtig godt af i Bundesligaen, da de hentede fire sejre på stribe, inden ligaen gik på pause. De slog Bayer Leverkusen, Hoffenheim, Freiburg og Werder Bremen, så de var nok lidt ærgerlige over, at der ikke var flere kampe tilbage.
Bundesliga: Gvardiol jagtes af storklub
Bundesliga: Leipzig mangler offensive forstærkninger
I sidste sæson vandt Bayern München det tyske mesterskab igen, og det var et historisk et af slagsen, da det var 10. sæson i træk, at de løftede pokalen, og kunne kalde sig vinder af Bundesligaen.
De fik en rigtig god start på den nye sæson, hvor de vandt de første tre kampe, bl.a. 6-1 over Frankfurt og 7-0 over Bochum, men efterfølgende ramte de også en dårlig periode, hvor de ikke vandt i fire kampe i træk, da det blev til tre uafgjorte og et nederlag.
Bayern München er dog kommet efter det igen, og i de første 15 kampe, der blev spillet i efteråret, vandt de ti af dem, mens fire kampe endte uafgjort, og de led et enkelt nederlag. Det giver dem i alt 34 point, hvilket er nok til ligaens førsteplads, hvor de er fire point foran Freiburg på andenpladsen.
Både offensivt og defensivt har det set ganske godt ud for Bayern München i deres 15 Bundesligakampe indtil videre. Der er kun gået 13 mål ind på dem, hvilket er bedst af alle hold i ligaen, og offensivt har de scoret imponerende 49 mål, hvilket er 17 mål mere end Frankfurt, der har scoret næstflest mål.
Det blev også til en ganske fin afslutning på 2022 for Bayern München, der sluttede af med seks sejre på stribe i ligaen, hvor de bl.a. slog Werder Bremen med 6-1, ligesom det også blev til en sejr på 6-2 over Mainz.
Bayern München har et godt tag på RB Leipzig, hvor de har vundet de seneste fire indbyrdes kampe mellem de to hold, og inden da gik de fra banen efter en meget underholdende 3-3 kamp.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies
Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål
Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder