Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Stuttgart tager imod Dortmund

Der er en meget spændende kamp på programmet i Bundesligaen i denne runde, hvor Stuttgart spiller på hjemmebane mod Dortmund.

Der er spillet ti runder i Bundesligaen indtil videre, og i denne weekend er 11. runde på programmet, og her er der nogle interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil.

En af de mest interessante kampe bliver spillet i Stuttgart, der har overrasket indtil videre i denne sæson, og de får besøg af Dortmund lørdag eftermiddag.

Vigtige point på spil i Stuttgart

I sidste sæson var Stuttgart ude og spille overlevelseskampe for overhovedet at blive i Bundesligaen, men i denne sæson har det indtil videre set helt anderledes ud for dem, og de har været den mest positive overraskelse i den bedste tyske række.

Efter de første ti runder i Bundesligaen er Stuttgart placeret som nummer tre, hvor det kun er Bayer Leverkusen og Bayern München, der har klaret sig bedre end dem, og det kan de være meget tilfredse med i klubben efter den seneste sæson.

I denne runde venter der så en hjemmekamp mod Dortmund, der ligger nummer fire i tabellen, så det er et opgør mellem to klubber i toppen af ligaen, hvor der er vigtige point på spil, da de ligger og kæmper om at være med i toppen for alvor.

Inden sidste runde havde Dortmund endnu ikke tabt en kamp i Bundesligaen i denne sæson, men så fik de besøg af Bayern München, og så blev den ubesejrede stime i hvert fald ødelagt. Det blev til et nederlag på eget græs på hele 4-0, og det skal Dortmund altså også rejse sig fra.

Sidste gang Stuttgart og Dortmund spillede mod hinanden, sluttede kampen 3-3, og her var Stuttgart også på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så var det inden da blevet til fire sejre til Dortmund i træk.

Dortmund-træner var meget skuffet efter afklapsning

De havde spillet deres første ni kampe i Bundesligaen uden at tabe, men det var også givet på forhånd, at hjemmekampen mod Bayern München i sidste runde ville blive meget vanskelig for Dortmund.

Det var dog ikke helt givet på forhånd, at de skulle blive spillet ud af banen på den måde, som de blev det. Bayern München vandt nemlig kampen med hele 4-0, og den engelske angriber, Harry Kane, tegnede sig for tre af scoringerne.

Dortmunds træner, Edin Terzic, var da også en meget skuffet mand efter det klare nederlag, og han havde ikke så meget pænt at sige om sit holds præstation i kampen.

- Vi er ekstremt skuffede, fordi vi havde store forventninger før kampen. Vi var bagud 0-1 efter den første dødbold. Man kunne se, hvor aggressive de var. Hvordan de erobrede bolden. Det var ikke let. 

- De spillede godt, og vi var meget sløsede. Der var en periode i første halvleg, hvor vi erobrede flere bolde fra dem i midten. Men vi kunne ikke følge deres tempo, lyder det fra Terzic, der altså langt fra var tilfreds.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder