Der er lagt op til et vaskeægte topopgør i Bundesligaen i denne runde, når Bayern München og Dortmund tørner sammen.
Der er stor spænding i kampen om det tyske mesterskab i denne sæson, hvor Bayern München ikke har været så suveræne som i de tidligere sæsoner, og lige nu ligger de faktisk slet ikke nummer et i Bundesligaen.
Det er Dortmund, der lige nu indtager førstepladsen, og det bliver spændende at se, hvordan status er i den bedste tyske række, når den kommende runde er spillet færdig.
"Hvem | Bayern München - Borussia Dortmund |
Hvad | Bundesligaen |
Hvor | Allianz Arena |
Hvornår | 1. april, kl. 18:30 |
Streaming | See |
Odds | Bayern München 1.45, uafgjort 5.00, Dortmund 6.00 |
Et opgør mellem Bayern München og Dortmund er som regel spændende nok i sig selv, men det kommende opgør mellem de to hold ser ud til at have noget mere på spil.
Denne gang kan det nemlig blive et meget afgørende opgør, da resultatet kan ende med at få en stor betydning for mesterskabskampen, hvor det lige nu er de to hold, der kæmper om at blive tysk mester i denne sæson.
I sidste runde tabte Bayern München til Leverkusen, og det udnyttede Dortmund til at hugge ligaens førsteplads, så det lige nu er dem, der ligger nummer et forud for det vigtige møde mellem de to hold i weekenden.
Dortmund har 53 point, mens Bayern München har 52 point, så det er meget tæt mellem de to hold i toppen. På tredjepladsen kommer så Union Berlin med 48 point. Med tre nederlag er Bayern München det hold, der har tabt færrest kampe i denne sæson, men til gengæld har Dortmund flest sejre, da de har vundet 17 af 25 kampe.
Bayern München har haft et rigtig godt tag på Dortmund i de to klubbers seneste fem indbyrdes kampe. Godt nok har de spillet uafgjort 2-2 tidligere i denne sæson, men inden da var det blevet til fire sejre i træk til Bayern München.
Bundesligaen: Fokus på mesterskabskampen
Bundesligaen: Spænding i nedrykningskampen
Bundesligaen: Kan Leverkusen drille storebror?
At denne sæsons resultater ikke har været tilfredsstillende hos Bayern München, oplevede man i sidste uge, hvor de valgte at fyre deres træner, Julian Nagelsmann, som de ellers havde ansat forud for denne sæson, og havde betalt et ret stort beløb til RB Leipzig for at få fingre i ham.
Han røg altså ud, og med det samme havde den tyske storklub deres nye træner på plads, og her faldt valget på Thomas Tuchel, der seneste var træner for Chelsea, hvor han blev fyret tidligere på sæsonen grundet dårlige resultater.
Ansættelsen af Tuchel giver også et lille ekstra plot til den kommende storkamp i Bundesligaen, da han tidligere har været træner for Dortmund. Nu står han så i den anden lejr hos Bayern München, og Tuchel fortæller nu selv, at han ikke havde set komme, at han skulle blive træner for dem nu.
- Det hele gik pludselig meget hurtigt. Timingen var ret overraskende, og jeg havde ikke regnet med, at det her ville ske. Jeg var overbevist om, at min karriere ville fortsætte i udlandet, siger Tuchel, der dog ikke skulle overveje det længe, da Bayern meldte sig på banen med interesse.
- Men jeg var hurtig til at acceptere udfordringen. Bayerns DNA handler udelukkende om at vinde. I min optik er det en ære at blive kontaktet af Bayern, så jeg er stolt over at have skrevet under på en aftale med den her klub, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies