Louise Burgaard glæder sig over, at Danmark er tæt på verdenseliten efter deres bronzemedalje ved VM i håndbold.
Danmark var tæt på at komme i finalen ved VM i håndbold, men til sidst i semifinalen måtte de se sig slået med et enkelt mål af Frankrig.
Derfor skulle de ud og spille bronzekamp mod værterne fra Spanien, og her gik det rigtig godt, da danskerne med en sejr på 35-28 kunne juble over at have vundet bronzemedaljer.
Louise Burgaard er en af de rutinerede spillere på holdet, og hun mener, at Danmark med de nyvundne bronzemedaljer er tæt på at være tilbage i den absolutte verdenselite, som de har været før.
- Vi har knoklet de sidste mange år, for at komme tilbage i verdenseliten, og nu er vi i hvert fald tæt på. Jeg kan ikke helt forstå det, siger Burgaard.
- Jesper Jensen og resten af teamet bag har løst en stor opgave. De har skabt en stor tillid mellem os. Jeg har nydt hver evig eneste dag i den seneste måned her, lyder det til slut fra hende.
Håndbold betting
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies