Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Manchester United
  1. Fodbold

Carabao Cup: Manchester United tager imod Leicester

Der er lagt op til et spændende opgør på Old Trafford, hvor Manchester United spiller på hjemmebane mod Leicester i Carabao Cuppen.

Vi er kommet til ottendedelsfinalen i den engelske Carabao Cup, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor de forskellige hold jagter en plads videre i kvartfinalen.

Der er en plads i kvartfinalen på spil, når Manchester United og Leicester byder hinanden op til dans i ottendedelsfinalen i Carabao Cuppen her i midtugen på Old Trafford.

Spændende kamp i vente på Old Trafford

Carabao Cuppen er ikke lige så prestigefyldt, som FA Cuppen er det i England, og for de store klubber er det ofte her, de bringer nogle af reserverne i spil, så de kan få noget spilletid.

Turneringen er skruet sådan sammen, at holdene fra Premier League først begynder at træde ind i anden runde, men det er dog ikke alle, der gør det. De øverste hold fra den bedste engelske række kommer nemlig først ind i tredje runde, og har en lettere vej til de helt sjove kampe.

Manchester United trådte ind i turneringen i tredje runde, hvor de på hjemmebane skulle op imod Barnsley, og den opgave viste sig ikke at blive et problem for dem overhovedet, da de endte med at vinde den kamp med hele 7-0 og spille sig sikkert videre i turneringen.

I denne runde skal de så spille mod Leicester, der har været med i turneringen siden anden runde, hvor de slog Tranmere med 4-0 på hjemmebane. I tredje runde skulle de så spille på udebane mod Wallsall, og her blev det også til en ret sikker sejr, da de vandt med 3-0.

Manchester United og Leicester spillede senest mod hinanden i februar sidste år, og her blev det til en sikker sejr på 3-0 til Manchester United hjemme på Old Trafford. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til to sejre til hver, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Eriksen spillede stor rolle mod Barnsley

Manchester United havde ikke de store problemer i tredje runde af Carabao Cuppen, hvor de trådte ind i turneringen, og skulle spille mod Barnsley hjemme på Old Trafford.

Det blev til en knusende sikker sejr til United på hele 7-0, og den danske landsholdsspiller, Christian Eriksen, havde en stor rolle i det opgør, da han tegnede sig for sit holds to sidste mål, og han lavede også en assist.

Generelt leverede Eriksen en rigtig flot præstation i kampen mod Barnsley, men den danske spiller valgte i stedet at fremhæve holdet efter kampen, og var glad for, at de kunne give fansene sådan en sejr.

- Efter det første mål blev det nemmere. Det gav os mere tid og plads. Derefter var vi meget kyniske, og det var en dejlig aften.

- Vi er stadig nødt til at fortsætte. Det her er bare starten, for det er tidligt på sæsonen. Det var rart at give fansene noget på en tirsdag aften, lød det fra den danske landsholdsspiller efter kampen mod Barnsley.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder