Newcastle og Chelsea skal byde hinanden op til dans her i ottendedelsfinalen i Carabao Cuppen, hvor de slås om avancement.
Vi er kommet til ottendedelsfinalen i den engelske Carabao Cup, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor de forskellige hold jagter en plads videre i kvartfinalen.
En af de meget interessante kampe, der venter i løbet af de otte ottendedelsfinaler, det er opgøret mellem Newcastle og Chelsea, hvor der skal findes et hold, der skal videre til kvartfinalen.
Carabao Cuppen er ikke lige så prestigefyldt, som FA Cuppen er det i England, og for de store klubber er det ofte her, de bringer nogle af reserverne i spil, så de kan få noget spilletid.
Turneringen er skruet sådan sammen, at holdene fra Premier League først begynder at træde ind i anden runde, men det er dog ikke alle, der gør det. De øverste hold fra den bedste engelske række kommer nemlig først ind i tredje runde, og har en lettere vej til de helt sjove kampe.
Newcastle trådte ind i turneringen i anden runde, hvor de skulle helt ud i straffesparkskonkurrence, før de havde slået Nottingham Forest, og i tredje runde spillede de på hjemmebane mod Wimbledon, hvor de hentede en snæver sejr på 1-0, der sikrede dem videre avancement til ottendedelsfinalen.
Her venter der et møde med Chelsea. De har kun været med i turneringen siden tredje runde, hvor de spillede hjemme på Stamford Bridge mod Barrow, og her var det en meget sikker sejr på hele 5-0, der sikrede dem billetten videre til ottendedelsfinalen, hvor de altså skal møde Newcastle.
Sidste gang Newcastle og Chelsea mødte hinanden, var tilbage i marts, og her vandt Chelsea med 3-2 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, er det blevet til to sejre til Chelsea, en enkelt til Newcastle, mens to kampe er endt uafgjort.
I sommerens transfervindue hentede Newcastle den danske angriber William Osula i Sheffield United, da de købte ham, og gav ham en kontrakt, der gælder helt frem til sommeren 2029.
I Newcastles kamp i seneste runde af Carabao Cuppen mod Wimbledon var Osula med fra start for første gang, og spillede fuld tid, og det var den unge danske angriber rigtig glad for.
- Jeg er meget, meget glad. Jeg er taknemlig over for træneren og mine holdkammerater. Det var dejligt at være en del af vores sejr. Det var været en god første periode i Newcastle, og jeg er ved at være vant til den måde, vi spiller fodbold på. Jeg er glad i klubben og glad for, at jeg har fået muligheden, siger Osula.
Newcastle vandt kampen med 1-0, og Osula ville gerne have scoret i opgøret, men det vigtigste for ham var, at holdet vandt, og gik videre i turneringen.
- Det er nok det eneste, jeg savnede. Selvfølgelig ville jeg gerne have haft flere chancer eller scoret et mål, men det vigtigste er, at holdet gik videre til næste runde, lyder det til slut fra den danske angriber.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.