Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Tottenham
  1. Fodbold

Carabao Cup: Tottenham får besøg af Manchester City

Der er storkamp på programmet i Carabao Cuppen i ottendedelsfinalen, når Tottenham og Manchester City byder hinanden op til dans.

Vi er kommet til ottendedelsfinalen i den engelske Carabao Cup, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor de forskellige hold jagter en plads videre i kvartfinalen.

Der er ingen tvivl om, at den mest interessante kamp i Carabao Cuppens ottendedelsfinaler bliver spillet i London, når Tottenham spiller mod Manchester City om en plads i den kommende kvartfinale.

Storhold mødes i ottendedelsfinalen

Carabao Cuppen er ikke lige så prestigefyldt, som FA Cuppen er det i England, og for de store klubber er det ofte her, de bringer nogle af reserverne i spil, så de kan få noget spilletid.

Turneringen er skruet sådan sammen, at holdene fra Premier League først begynder at træde ind i anden runde, men det er dog ikke alle, der gør det. De øverste hold fra den bedste engelske række kommer nemlig først ind i tredje runde, og har en lettere vej til de helt sjove kampe.

Tottenham trådte ind i turneringen i tredje runde, hvor de spillede på udebane mod Coventry. Her havde de store problemer, og det var to sene scoringer, der gjorde, at de endte med at vinde kampen med 2-1, og tog pladsen videre i Carabao Cuppen for næsen af Coventry.

Med sejren er de nu fremme ved ottendedelsfinalen, og her har de nok fået den værst mulige modstander, da de skal spille hjemme i London mod Manchester City, der spillede hjemme mod Watford i deres kamp i tredje runde, og de vandt også med 2-1, og avancerede i turneringen, så de er klar til mødet med Tottenham.

Sidste gang Tottenham og Manchester City spillede mod hinanden, var tilbage i maj, og her vandt Manchester City med 2-0 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Manchester City, en enkelt til Tottenham og en uafgjort.

Ung City-spiller fik debut i Carabao Cuppen

I den seneste runde af Carabao Cuppen spillede Manchester City på hjemmebane mod Watford, og her kunne de engelske mestre sende nogle af deres reserver i aktion.

En af dem var det store forsvarstalent, Kaden Braithwaite, der startede inde for første gang i det opgør mod Watford, og han blev samtidig den tredje yngste debutant nogensinde for Manchester City i en alder af 16 år.

For den unge spiller var den en drøm, der gik i opfyldelse for ham, og han er ligeledes sikker på, at hans debut for klubben har gjort hans familie stolt af ham.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har ventet på dette øjeblik i hele mit liv, og at opnå det var utroligt for både min familie og jeg. De var på tribunen – jeg ved ikke hvor, men de var her og støttede. Jeg tror først og fremmest, de er stolte, lyder det fra den unge mand.

Den yngste debutant for Manchester City nogensinde var Glyn Pardoe, der helt tilbage i 1962 debuterede for den engelske klub i en alder af 15 år og 341 dage.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder