Der er lagt op til en spændende kamp mellem Barcelona og Napoli, hvor der skal findes en kvartfinalist i Champions League.
I denne uge skal de sidste ottendedelsfinaler i Champions League spilles, og de sidste hold der skal med videre til kvartfinalerne, bliver der sat navn på her i disse dage.
Alt er lige inden returkampen mellem Barcelona og Napoli, så der er en interessant kamp på programmet her i midtugen, når der skal sættes navn på, hvem der går videre i turneringen.
Napoli og Barcelona har spillet nogle underholdende kampe mod hinanden de senere år, så der var også store forventninger til deres møde i ottendedelsfinalen i Champions League, da de to klubber blev trukket ud mod hinanden i lodtrækningen.
Det er to hold, der er forsvarende mestre i deres respektive lande, men samtidig har de begge haft nogle skuffende sæsoner, så de med stor sandsynlighed ikke kommer til at genvinde mesterskabet i denne sæson, så Champions League kan være en god mulighed for noget tiltrængt succes.
Det første opgør mellem de to hold blev spillet i Italien for tre uger siden, og begge hold startede lidt forsigtigt og afventende, og der skete ikke rigtigt det store i de første 45 minutter, så stillingen var stadig 0-0, da holdene gik til pause.
Der skete dog lidt mere i anden halvleg, da Robert Lewandowski med en halv time tilbage bragte Barcelona foran med 1-0, men et kvarter senere udlignede Victor Osimhen dog til 1-1 for Napoli, og efter den scoring gik tempoet lidt ud af kampen, og det blev også det endelige resultat, så opgøret sluttede uden vinder.
Det uafgjorte resultat betyder altså, at alt er åbent forud for returkampen i Spanien, men det er nok alligevel Barcelona, der kan være bedst tilfreds med det udgangspunkt, de har på hjemmebane, da de bare skal vinde foran deres egne fans for at gå videre til kvartfinalen.
Forud for denne sæson var Jesper Lindstrøm involveret i et stort skifte fra Frankfurt til de italienske mestre fra Napoli, men danskeren har ikke for alvor formået at bide sig fast i startopstillingen i Italien.
Selvom det nok har været en svær sæson for danskeren, så betyder det ikke, at der er mangel på ambitioner hos Lindstrøm, det fortæller han selv i et stort interview, den italienske klub har lagt ud med ham på Youtube.
Han fortæller i interviewet, at han har meget store ambitioner for sin egen karriere, hvor han vil udvikle sig til en af de bedste spillere i verden, ligesom der også er store ting, han gerne vil vinde.
- Min første drøm er, at jeg ikke vil fortryde noget, når jeg engang stopper. Jeg vil have følelsen af, at jeg har givet alt, grebet chancerne og vist, at jeg kan spille fodbold. Og min store drøm er selvfølgelig, at jeg vil vinde Champions League og VM og blive en af de bedste spillere i verden, siger Lindstrøm.
Det med at vinde Champions League har Lindstrøm selvfølgelig stadig muligheden for i denne sæson, men det kræver først og fremmest, at Napoli slår Barcelona ud i ottendedelsfinalen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.