Bayern München tager imod Arsenal i den afgørende kvartfinale i Champions League, og alt er åbent forud for det opgør.
Der er masser af spænding i Champions League her i midtugen, hvor der skal spilles returkamp i de fire kvartfinaleopgør, og de kommende semifinalister skal findes i de kampe.
I sidste uge spillede Arsenal hjemme mod Bayern München i det første opgør i Champions Leagues kvartfinale, og den kamp sluttede 2-2, så der er lagt op til stor spænding forud for returopgøret i Tyskland.
Allerede ved lodtrækningen var kvartfinalen mellem Arsenal og Bayern München et opgør, der blev set frem til, og det er en kamp, der har været ventet i spænding mellem de to europæiske storklubber.
Det første møde mellem de to hold blev spillet i sidste uge i London, og her er det heller ikke for meget at sige, at kampen levede fuldstændigt op til de forventninger, folk måtte have til den, da det blev en meget underholdende affære, da de bød hinanden op til dans.
Hjemmeholdet fra Arsenal kom foran med 1-0 efter 12 minutter, men få minutter senere havde Bayern udlignet, og efter en halv time kom tyskerne også foran med 2-1, som også var det resultat, der stod ved pausen efter de første underholdende 45 minutter.
I anden halvleg var der ikke lige så meget gang i målscoringen, men det var dog stadig en intens og spændende kamp. Da der var et kvarter tilbage af anden halvleg, fik Arsenal dog udlignet til 2-2, og det blev også kampens resultat, da der ikke kom yderligere scoringer i den sidste del af kampen.
Det uafgjorte resultat betyder, at alt er fuldstændigt åbent inden de to holds møde i næste uge, hvor der er returkamp i Tyskland, og her venter nok 90 meget spændende minutter, før man ved, hvem af dem der går videre til semifinalen i Champions League.
Bayern Münchens engelske angriber, Harry Kane, skiftede forud for denne sæson fra Tottenham til den tyske storklub, og han har i løbet af sin karriere spillet en del kampe mod Arsenal.
I kampen mod Arsenal i sidste uge fik Bayern München et straffespark, som Kane skulle tage, og han scorede da også ret sikkert på det, men alt var ikke, som det plejer at være for den rutinerede angriber omkring det straffespark.
Inden kampen mod Arsenal havde Kane nemlig lavet en meget grundig research på englændernes målmand, David Raya, så da han skulle sparke sit straffespark, gjorde han det på en anderledes måde, end han er vant til at gøre.
- Det var en af de gange, hvor jeg virkelig gjorde min research. Jeg kiggede på hans (David Raya) ageren i straffesparkskonkurrencen mod Porto, og jeg så, at han ofte er virkelig hurtigt ude ved hjørnerne, så jeg blev nødt til at ændre min stil lidt.
- Det var dejligt, at han gjorde sit udfald så hurtigt. Det gjorde det en del lettere for mig, sagde Kane i et interview med TNT Sports.
Kanes scoring på straffesparket gjorde det til 2-1 til Bayern München efter en halv times tid, men den føring fik Arsenal altså udlignet i anden halvleg.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.