Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Barcelona V PSG
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

Champions League: Barcelona har fint udgangspunkt mod PSG

Der er spænding for alle pengene, når Barcelona og PSG skal spille mod hinanden om en plads blandt de fire sidste hold i Champions League.

Der er masser af spænding i Champions League her i midtugen, hvor der skal spilles returkamp i de fire kvartfinaleopgør, og de kommende semifinalister skal findes i de kampe.

Barcelona har klart det bedste udgangspunkt forud for den afgørende kvartfinale i Champions League mod PSG, men alt er dog stadig åbent, inden de to hold mødes i Spanien.

Kan Barcelona gøre arbejdet færdigt?

Der har været nogle meget underholdende kvartfinaler på programmet i Champions League, hvor den første kamp i alle fire opgør nu er blevet spillet, og da der i sidste uge var lagt op til kamp mellem PSG og Barcelona, blev det også meget dramatisk.

Inden kampen skulle spilles, var der på forhånd lagt op til, at det skulle være en spændende og jævnbyrdig duel, og dem der havde set frem til mødet mellem de to hold, blev i hvert fald ikke skuffet over, hvordan det forløb.

Kampen startede lidt sløvt, men det var Barcelona, der kom på måltavlen først, da Raphinha gjorde det til 1-0 til de spanske gæster efter 37 minutter, og det resultat fik også lov til at stå indtil pausen, men i anden halvleg kom der meget mere gang i målscoringen.

Det gik stærkt efter pausen, hvor PSG efter seks minutter havde vendt kampen på hovedet, og var foran med 2-1, men med en halv times tid tilbage fik Raphinha udlignet til 2-2, inden den danske forsvarsspiller, Andreas Christensen, blev matchvinder efter 77 minutter, da han gjorde det til 3-2 til Barcelona.

Det er selvfølgelig godt for Barcelona at have fået en sejr med hjem fra udekampen i Paris, og det betyder selvfølgelig også, at de har det klart bedste udgangspunkt, inden returkampen skal spilles hjemme i Spanien, men det er stadig helt åbent mellem de to klubber, når de skal slås om en plads videre i turneringen.

Xavi: PSG er stadig favoritter

Hjemme i La Liga har Barcelona haft en ret svingende sæson, og er et pænt stykke efter Real Madrid i toppen af tabellen, og derfor skal de satse på Champions League, hvis de skal vinde noget i denne sæson.

Muligheden er klart blevet større for at komme videre i Champions League nu, efter Barcelona slog PSG på udebane i Frankrig i det første kvartfinaleopgør, og de har derfor et rigtig godt udgangspunkt forud for returopgøret hjemme i Spanien.

Barcelonas træner Xavi glæder sig dog ikke over noget for tidligt, og hvis man spørger ham, så mener han også stadig, at PSG er favoritter til at gå videre, selvom hans eget hold slog dem i Frankrig.

- Jeg er ekstremt stolt af mit hold. Hvis man ikke er stolt nu, hvornår er man så? Jeg mener, at PSG nok stadigvæk er favoritter til at gå videre. De er et fantastisk hold, men vi formåede at få mindsket det her til aften.

- Vi ville gerne have dem bredt på banen, og det lykkedes vi med. Specielt i første halvleg. Der pressede vi virkelig godt, lyder det fra Xavi.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder