Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

Champions League: Dortmund spiller mod PSG

Der er topkamp i Champions Leagues Gruppe F, hvor Dortmund spiller på hjemmebane mod PSG i den sidste kamp i gruppespillet.

Der er stor spænding i Champions Leagues Gruppe F, inden den sidste runde i gruppespillet skal afvikles, hvor tre hold kæmper om en enkelt plads videre i turneringen sammen med Dortmund.

Dortmund er altså allerede gået videre i Champions League, og nu spiller de på hjemmebane mod PSG, der kæmper for at blive det andet hold, der går videre i turneringen.

Spændende kamp i Tyskland

I den seneste runde i Champions League spillede Dortmund på udebane mod Milan, og her tog tyskerne tre point med hjem, og det var deres tredje sejr i træk i gruppen i Champions League, hvilket var nok til at sikre dem avancement fra gruppen, inden den er spillet færdig.

Efter de fem gruppekampe, der er spillet nu, har tyskerne nemlig hentet ti point, og de har fem point ned til Newcastle på tredjepladsen, der altså ikke har muligheden for at overhale Dortmund, så billetten videre i turneringen er altså booket.

I den sidste runde møder Dortmund PSG på hjemmebane, og de franske mestre spillede i sidste runde på hjemmebane mod Newcastle, hvor begge hold fik et enkelt point, og franskmændene har kun fået et enkelt point i deres seneste to kampe i gruppen.

Deres første fem kampe i gruppen har i alt givet dem syv point, og det rækker til andenpladsen lige nu. De har to point ned til både Newcastle og Milan, og det betyder altså, at PSG skal vinde i Dortmund, hvis de skal være helt sikre på at spille Champions League i foråret også.

I første runde i gruppespillet mødtes Dortmund og PSG også, og her vandt det franske storhold 2-0 på hjemmebane, og de har nu vundet de seneste to kampe mellem de to klubber. Hvis man kigger på deres seneste fem indbyrdes opgør, så har Dortmund også vundet en enkelt, mens to kampe er endt uafgjort.

Dortmund-træner er meget glad for avancement

Dortmund fik en skidt start på gruppespillet i Champions League, da de i den første kamp tabte til PSG, og efter de havde spillet mod Milan i den anden kamp, havde de kun et enkelt point.

Efterfølgende har Dortmund dog fundet formen i Champions League, hvor de har vundet tre gruppekampe i træk nu, og de ti point de har skrabet sammen, er nok til, at de allerede inden den sidste kamp i gruppen er sikre på at gå videre i turneringen.

Gruppen med Dortmund, PSG, Milan og Newcastle blev på forhånd udråbt som ’dødens pulje, og Dortmunds træner, Edin Terzic, er da også meget glad for, at de har sikret sig avancementet fra en svær gruppe.

- Vi kan alle huske aftenen for lodtrækningen, hvor alle sagde: 'dødens pulje'. Vi kan også huske efter nederlaget mod PSG i første runde, at alle sagde, at det blev svært nu. Efter 0-0 mod AC Milan sagde folk, at det var ovre for os, og nu fører vi gruppen, lyder det fra Terzic.

Selvom intet ændrer sig for Dortmund, i forhold til om de vinder, eller taber kampen, så har de altså også revanche til gode mod PSG, efter de tabte den omvendte kamp i Frankrig i første runde.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder