Dortmund har haft en flot europæisk kampagne i denne sæson, og vi kigger her nærmere på deres vej til finalen i Champions League.
Vi er nået helt frem til finalen i Champions League, som bliver et opgør mellem Real Madrid og Dortmund, og her skal der altså findes en vinder af turneringen.
Årets finale spilles på Wembley, så det er altså et ikonisk stadion, der lægger græs til kampen, hvor begge hold kommer til at slås for at vinde pokalen med de store ører.
Tyskerne kvalificerede sig til Champions League i denne sæson, hvor de havnede i en meget interessant Gruppe F, hvor de andre hold i gruppen var PSG, Milan og Newcastle, så der var lagt op til stort drama og underholdning i den gruppe.
Dortmund fik en knap så god start på gruppespillet, da de i den første runde spillede på udebane mod PSG, hvor de tabte med 2-0, og i den anden runde måtte de nøjes med et enkelt point i deres første hjemmekamp, da de spillede 0-0 mod Milan i Tyskland.
Der kom en forløsende sejr i tredje runde, da de spillede på udebane mod Newcastle, og vandt med 1-0, og i det omvendte opgør i fjerde runde, spillede de på hjemmebane mod Newcastle, og her blev det igen til tre point, da de vandt den kamp med 2-0.
Tyskerne skulle på besøg hos Milan i femte runde, og her tog de alle tre point med hjem fra Milano, da det blev til en sejr på 3-1, og i den sidste gruppekamp fik de et enkelt point, da de spillede hjemme i Tyskland mod PSG, og den kamp sluttede 1-1.
Dortmund skrabede derfor i alt 11 point sammen efter de seks kampe i gruppen, og det var nok til at indtage førstepladsen i Gruppe F. PSG og Milan fik begge otte point, mens Newcastle sluttede på gruppens sidsteplads med fem point efter de seks runder.
Det var en ret flot præstation af Dortmund at gå videre fra den svære gruppe, og de skulle forsøge at ride videre på bølgen efter gruppespillet, når de stod i ottendedelsfinalen.
Her skulle de møde den hollandske storklub, PSV Eindhoven, og det første opgør mellem de to hold blev spillet i Holland, og det sluttede 1-1. I returkampen i Tyskland blev det til en sejr på 2-0 til Dortmund, der derfor gik videre med en samlet sejr på 3-1.
I kvartfinalen var der lagt op til en meget besværlig opgave for Dortmund, der skulle op imod Atletico Madrid, og tyskerne tabte den første kamp i Spanien med 2-1. Hjemme i Tyskland blev det en meget underholdende kamp, som Dortmund vandt med 4-2, så det blev til en samlet sejr på 5-4.
Semifinalen bød på et møde med PSG, som Dortmund også mødte i gruppespillet, og her vandt tyskerne med 1-0 hjemme i det første opgør, mens returkampen i Paris også blev vundet med 1-0, så Dortmund vandt med 2-0 samlet.
Dortmund har en enkelt gang tidligere vundet Champions League, så de har altså muligheden for at fordoble den total, hvis de kan vinde over Real Madrid i årets finale.