Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Manchester City
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

Champions League: FCK på svær opgave i Parken

FCK kommer på en meget vanskelig opgave, når de forsvarende Champions League-mestre fra Manchester City kommer på besøg i Parken.

Champions League skal til at sættes i gang igen i denne uge, og der er kun 16 hold med tilbage i turneringen nu, hvor vi er nået frem til ottendedelsfinalerne.

De danske mestre fra FCK overraskede ved at gå videre fra gruppespillet, og de har nærmest fået den værst mulige lodtrækning, da de skal op imod Manchester City over de næste to kampe.

Det bliver meget svært for FCK

Da der blev trukket lod til gruppespillet i Champions League, var der nok ikke mange, der havde regnet med, at FCK skulle gå videre derfra, da de tre andre hold i gruppen var Bayern München, Manchester United og Galatasaray.

Det lykkedes dog for de danske mestre at overraske ret meget, da de hentede otte point i deres seks gruppekampe, og det var nok til at tage gruppens andenplads efter Bayern München, og derfor står de altså nu i ottendedelsfinalen i Champions League.

Her kommer FCK dog på en meget svær opgave, da de skal op imod Manchester City, der vandt Champions League i sidste sæson. De to hold mødes over to kampe i ottendedelsfinalen, og den første kamp spilles tirsdag aften, hvor FCK spiller på hjemmebane i Parken.

Manchester City var helt suveræne i deres gruppespil, hvor de var i gruppe med RB Leipzig, Young Boys og Røde Stjerne. Deres seks kampe i gruppen endte med seks sejre, og de scorede hele 18 mål i gruppen. Der er derfor ingen tvivl om, at englænderne er ret store favoritter i de to opgør mod FCK.

Sidste gang FCK og Manchester City mødte hinanden, var det også i Parken i sidste sæsons gruppespil, og den kamp sluttede 0-0. De to hold har i alt spillet fire kampe mod hinanden, og her er det blevet til to uafgjorte, mens Manchester City har hentet to sejre.

McKenna: City skal ikke have for meget respekt

Der er ingen tvivl om, at det er en stor kamp, der venter FCK på tirsdag, når de spiller mod Manchester City i den første ottendedelsfinale i Champions League hjemme i Parken.

En af de spillere der kan komme i kamp for de danske mestre i det opgør, er Scott McKenna, som FCK har lejet i Nottingham Forest, og hvis han skal være med i kampen, vil det være hans officielle debut for den danske klub.

Den skotske forsvarsspiller har selvfølgelig et fint kendskab til Manchester City, da han har spillet i Premier League, og han mener ikke, man skal have alt for meget respekt for dem.

- De er jo selvfølgelig et klassehold, og det bliver en svær kamp. Men jeg tror ikke, man skal respektere dem alt for meget. Ellers løber de hen over dig. Vi vil prøve at gøre det svært for dem, og så giver det forhåbentligt pote, siger McKenna til FCK’s egen hjemmeside.

Den 27-årige McKenna er i første omgang i FCK på en lejeaftale, der gælder for resten af denne sæson. Derefter vil der blive taget stilling til, hvordan hans fremtid ser ud.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder