Vi tager her et kig på de tidligere kampe, FCK har spillet mod Manchester City i deres europæiske kampagner.
FCK skal på en meget svær opgave i den kommende ottendedelsfinale i Champions League, hvor de møder de engelske mestre fra Manchester City, og i den forbindelse kigger vi på de tidligere opgør mellem de to klubber.
Fire gange tidligere har FCK og Manchester City stået overfor hinanden i europæiske kampe, og dem giver vi dig lidt mere information om lige her.
Vi starter med at skrue tiden tilbage til februar 2009, hvor den danske storklub var med i UEFA Cuppen, og her var de nået frem til 16-delsfinalen, hvor deres modstander altså blev Manchester City.
Den første kamp spillede FCK hjemme i Parken, og her kom Manchester City foran med 1-0 i første halvleg, da Nedum Onouha scorede, og det endte også med at være stillingen ved pausen foran de lidt mere end 30.000 tilskuere i den danske nationalarena.
Efter ti minutters tid af anden halvleg fik Ailton Almeida udlignet til 1-1 for FCK, men fem minutter senere var City foran igen, da Stephen Ireland scorede. Den stilling så ud til, at skulle holde hjem, men Martin Vingaard ville det anderledes, da han i dommerens overtid fik udlignet til 2-2, og så var danskerne stadig med inden returkampen.
Den blev spillet en uge senere i Manchester, hvor der var 26.000 tilskuere på lægterne, og i de første 45 minutter var der ikke så meget gang i opgøret, da der ikke blev scoret. Med det resultat var FCK altså også ude af turneringen.
Der kom dog mål i anden halvleg, da Craig Bellamy scorede efter 73 minutter og 80 minutter. Så var City foran med 2-0, og det så rigtig svært ud for FCK. Ligesom i hjemmekampen fik Martin Vingaard dog scoret i overtiden, og reducerede til 2-1, men det var dog ikke nok til at redde FCK, der blev slået ud.
I sidste sæson kvalificerede FCK sig til gruppespillet i Champions League, og her kom de i Gruppe G sammen med Manchester City, Dortmund og Sevilla.
Derfor stod den altså på to gruppekampe mod den engelske storklub, og begge blev spillet i oktober. Den første spillede de på udebane i England, og her blev de danske mestre sat godt og grundigt på plads af de engelske storfavoritter.
Erling Haaland havde scoret de to første mål efter en halv times tid, og efter et selvmål af Davit Kocholava så var City foran med 3-0 ved pausen. Det blev endnu værre for FCK i anden halvleg, hvor Riyad Mahrez og Julian Alvarez også scorede, og så tabte danskerne kampen med hele 5-0,
Seks dage senere tog FCK så imod Manchester City hjemme i Parken, hvor der sad lidt mere end 35.000 tilskuere på lægterne, og her var der altså lagt op til, at de danske mestre skulle have revanche.
Det kan man også godt på en måde sige, at de fik. Det lykkedes dog ikke for FCK at vinde over Manchester City, men kampen sluttede 0-0, så de fik et enkelt point, og det var en stærk præstation af dem at holde City fra at tage tre point med hjem fra Parken.