Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
psg bayern
  1. Fodbold
  2. Champions League

Champions League: Galtier er bekymret for kampen mod Bayern München

PSG’s træner, Christophe Galtier, er bekymret for sit holds forfatning, inden de skal op imod Bayern München i Champions League.

Champions League har ligget stille, siden gruppespillet blev spillet færdig tilbage i november, men nu skal turneringen sparkes i gang igen, og der er 16 hold tilbage, der skal ud og spille kvartfinaler.

Der er nogle meget interessante kampe på programmet, hvor nogle af de helt store hold møder hinanden, og bl.a. så skal de franske mestre fra PSG ud og spille mod de tyske mestre fra Bayern München.

Fransk træner er bekymret for sit hold

Den franske storklub, PSG, har i en del sæsoner haft som erklæret mål at vinde Champions League, men det er endnu ikke lykkedes for dem, og derfor har de været skuffede over deres egne resultater i turneringen.

De er forsvarende franske mestre, og de ligger også nummer et i den hjemlige Ligue 1, men de har ikke været så suveræne, som de har været i de seneste sæsoner, og det kunne man også se i deres seneste ligakamp i weekenden, hvor de spillede på udebane mod Monaco.

Her måtte de nemlig tage hjem uden point, da de tabte kampen med 3-1, og klubbens træner, Christophe Galtier, er da også bekymret over, hvordan det ser ud med hans hold lige i øjeblikket, hvor resultaterne ikke har været for gode.

- Der var en mangel på intensitet. Det er holdets nuværende tilstand. Jeg kan ikke gemme mig bag det. Holdets forfatning er sådan her - det er mærkværdigt, men sandt. Det er bizart at sige det som PSG-træner, men det er den nuværende realitet.

- Jeg er bekymret for kampen på tirsdag. Hvis jeg ikke var, var der et seriøst problem. Vi må se om nogle af dem, der ikke kunne starte kampen i dag, kan spille kampen på tirsdag. Vi har et svækket hold, og vi er bekymrede. I den her periode skal man forholde sig klar i hovedet. Jeg forstår fansenes vrede. Det er vrede, siger Galtier.

Relaterede artikler

Ligue 1: PSG vil forlænge med Messi

Bundesligaen: Storkamp i vente

Håber på comeback til vigtige spillere

Da PSG tabte til Monaco i weekenden, var det også et svækket hold, der blev sendt på banen. Det var nemlig både uden Kylian Mbappe, Lionel Messi og Marco Verratti, der alle spiller en meget vigtig rolle på holdet normalt.

Den franske klub har tidligere meldt ud, at Mbappe ikke er i stand til at være med i den kommende kamp mod Bayern München, og det er stadig meldingen fra dem, at han ikke kan være med mod de tyske mestre.

Omvendt håber de dog på, at både Messi og Verratti kan blive klar til den vigtige kamp, sådan lyder det fra Galtier, der håber på, at de vigtige spillere kan få en rolle i opgøret.

- Jeg tror ikke, at Mbappé kommer til at spille. Der er andre kampe, og vi tager ingen chancer med ham. Vi håber, at han kommer sig godt. Forhåbentlig kan Marco Verratti, Lionel Messi og andre fra bænken spille kampen, lyder det til slut fra træneren.

PSG gik ret suverænt videre fra deres gruppe i Champions League, hvor de hentede 14 point efter fire sejre og to uafgjorte i deres seks gruppekampe. Det blev til 14 point, hvor de dog måtte nøjes med andenpladsen, da Benfica også hentede 14 point, men der var dog langt ned til Juventus på tredjepladsen, der kun havde tre point.

Bayern München var også meget suveræne i deres gruppe, selvom de var oppe imod store hold som Barcelona og Inter. De gjorde rent bord med 18 point efter seks sejre i seks kampe, og de havde også en imponerende målscore på 18-2.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder