Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid
  1. Fodbold
  2. Champions League

Champions League: Hvem har vundet flest titler?

I denne artikel kigger vi på de hold, der har vundet Champions League flest gange gennem årene, og der er en klar topscorer.

Frem til 1992 blev der spillet Mesterholdenes Turnering, men så skiftede den turnering navn og format, og blev til det, vi i dag kender som Champions League.

Det er også turneringen fra 1992 og frem, vi beskæftiger os med her, og kigger på, hvem der har vundet turneringen flest gange gennem de år, hvor den har været afviklet.

Real Madrid (8)

Den spanske storklub vandt sin første Champions League i 1998, og frem til 2002 vandt de trofæet hvert andet år, så det var de første tre titler, der kom i deres pokalskab der.

Derfra var der dog lidt af en trofætørke for dem, da de først 12 år senere, i 2014, vandt Champions League igen, men så ramte de også en rigtig god periode, hvor det blev til imponerende fire titler på fem år frem til 2019, hvor de vandt to finaler mod Atletico Madrid, og også slog Juventus og Liverpool i finaler.

I 2022 vandt Real Madrid deres seneste Champions League-titel, hvor det gik ud over Liverpool i finalen, og det blev deres 8. triumf i Champions League, og det er der ikke andre klubber, der har formået.

Barcelona (4)

I 1994 var Barcelona i deres første Champions League-finale, men de endte dog med at tabe den med 4-0 til Milan, og så var det først i 2006, de stod i en finale igen.

Der mødte de Arsenal, og den finale vandt de med 2-1, og vandt turneringen for første gang. De gentog bedriften i 2009, hvor de igen slog et engelsk hold, da de vandt 2-0 over Manchester United.

Manchester United havde muligheden for revanche i 2011, hvor de to hold igen mødte hinanden i en finale, men her vandt Barcelona igen finalen, og i 2015 vandt de over Juventus, så den spanske storklub har fire triumfer i Champions League i deres pokalskab.

AC Milan og Bayern München (3)

Den italienske storklub og den tyske storklub har vundet Champions League tre gange hver, og det var Milan, der gjorde det først, da de allerede i den anden udgave af turneringen vandt den, hvor de slog Barcelona med hele 4-0 i finalen i 1994.

Milan vandt turneringen igen i 2003, hvor de slog Juventus i finalen, og igen i 2007 hvor de slog Liverpool. Italienerne har også tre gange stået i en finale i Champions League, hvor de dog endte med at tabe.

Bayern München vandt turneringen første gang tilbage i 2001, hvor de slog Valencia i finalen, mens de i 2013 vandt over Dortmund, og senest i 2020 vandt de turneringen igen, hvor de slog PSG i finalen. Ligesom Milan har tyskerne også stået i finalen tre gange tidligere, hvor de har tabt.

Manchester United, Liverpool og Chelsea (2)

Der er tre engelske klubber, der har vundet Champions League to gange hver, og Manchester United var den første engelske klub, der vandt turneringen. Det skete i 1999, hvor de slog Bayern München i finalen, og de gjorde det igen i 2008, hvor det gik ud over Chelsea.

Liverpool vandt Champions League i 2005, hvor de leverede et fremragende comeback mod Milan. De var bagud 3-0 ved pausen, men kom tilbage, og endte med at vinde efter straffesparkskonkurrence. De vandt turneringen igen i 2019, hvor de slog Tottenham i finalen.

I 2012 spillede Chelsea mod Bayern München i finalen, og her vandt de trofæet efter straffesparkskonkurrence. De løftede pokalen igen i 2021, hvor de slog landsmændene fra Manchester City i finalen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder