Der er lagt op til et brag mellem to af de helt store klubber, når Liverpool og Real Madrid tørner sammen.
I sidste uge blev der taget hul på ottendedelsfinalerne i Champions League, da de første fire blev spillet, og i denne uge skal de fire andre kampe i ottendedelsfinalerne så spilles.
Der er nogle meget interessante kampe på programmet, men den mest interessante i denne uge er helt sikkert et møde mellem to af de helt store europæiske klubber, når Liverpool og Real Madrid står overfor hinanden.
"Hvem | Liverpool - Real Madrid |
Hvad | Champions League |
Hvor | Anfield Road |
Hvornår | 21. februar, kl. 21:00 |
Streaming | 3+ |
Odds | Liverpool 2.38, uafgjort 3.50, Real Madrid 2.80 |
Liverpool har gjort en ret god figur i Champions League de seneste sæsoner, hvor de har været i tre finaler de seneste fem år, men det er dog kun blevet til en enkelt sejr, da de vandt turneringen tilbage i 2019, hvor de slog Tottenham i finalen.
Det var anden gang, den engelske klub vandt Champions League i deres nuværende format, da de også vandt i 2005, men mens turneringen hed ’Mesterholdenes Turnering’, inden det blev Champions League, havde de også vundet den fire gange, så de har samlet vundet den seks gange i alt.
I denne sæson skal Liverpool så forsøge at fortsætte de gode resultater ude i Europa, og da sæsonen gik i gang, blev de trukket ud sammen med Napoli, Ajax og Rangers i en meget interessant Gruppe A i Champions League.
Her havde den engelske storklub ikke nogle problemer med at gå videre, selvom de godt nok tabte den første gruppekamp med 4-1 til Napoli, men efterfølgende vandt de resten af kampene i gruppen, så de fik 15 point med fem sejre og et enkelt nederlag.
Det var dog kun nok til at tage andenpladsen i gruppen, hvor de havde samme pointantal som Napoli på førstepladsen, men italienerne havde en bedre målscore, da de havde scoret tre point mere end Liverpool. Der var heller ikke nogen trussel fra Ajax på tredjepladsen, der med deres seks point havde ni point færre end de to tophold.
Champions League: PSG spiller mod Bayern München
Champions League: AC Milan spiller mod Tottenham
Liverpool er derfor gået videre til ottendedelsfinalen, og når de er sluttet på andenpladsen i gruppen, betyder det, at de skal ud og spille mod et af de hold, der sluttede på førstepladsen i deres gruppe, og det bliver en gentagelse af finalen fra sidste sæson.
De har nemlig trukket de forsvarende vindere fra Real Madrid, som slog dem 1-0 i finalen i sidste sæson, så udover en plads i kvartfinalen er der også revanche på spil for den engelske storklub.
Real Madrid har stolte traditioner i Champions League, hvor de er det hold, der har vundet turneringen flest gange. I det nuværende format har de vundet turneringen otte gange, og mens det stadig var ’Mesterholdenes Turnering’, vandt de den otte gange, så i alt er det blevet til 14 triumfer.
I denne sæson var Real Madrid i Gruppe F i Champions League, hvor deres tre modstandere var RB Leipzig, Shakhtar Donets og Celtic, og her vandt spanierne fire af de seks gruppekampe, ligesom det blev til et enkelt nederlag og én uafgjort kamp.
Der var ikke den store konkurrence om, hvem der gik videre fra gruppen, men det var dog ret tæt omkring førstepladsen, hvor Real Madrid havde 13 point, mens RB Leipzig havde 12 point. Shakhtar Donetsk på tredjepladsen var deres tætteste konkurrent, men de var ikke for alvor nogen trussel med deres seks point.
Som nævnt tidligere vandt Real Madrid over Liverpool i Champions League-finalen sidste år, og de har generelt haft et godt tag på englænderne i deres seneste møder. De har nemlig vundet fire af deres fem seneste indbyrdes opgør, hvor en enkelt kamp også er sluttet uafgjort.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies