Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Der er et spændende opgør i London, når Fulham møder Tottenham.
  1. Fodbold
  2. Champions League

Champions League: Manchester City og Inter mødes i finalen

Nu er der kun en enkelt kamp tilbage i denne sæsons Champions League, hvor Manchester City og Inter møder hinanden i finalen.

Der skal findes en vinder af denne sæsons Champions League, og der er kun en enkelt kamp tilbage til det, og her står Manchester City og Inter overfor hinanden i finalen.

Finalen spilles i denne sæson i Tyrkiet på Ataturk Olympic Stadium, og det kan godt blive en meget dramatisk duel for at finde ud af, om pokalen skal med til England eller Italien.

HvemManchester City - Inter
HvadChampions League
Hvornår10. juni, kl. 21:00
HvorAtaturk Olympic Stadium
Stream3+
OddsManchester City 1.45, uafgjort 4.50, Inter 7.00

Nu skal det hele afgøres

Manchester City sluttede som nummer et i deres gruppe i gruppespillet, og i ottendedelsfinalen stod de overfor RB Leipzig, som blev noget af et opgør. I den første kamp i Tyskland spillede de 1-1, men hjemme i England fik City sat det hele på plads med en knusende sikker sejr på hele 7-0.

I kvartfinalen stod englænderne overfor endnu et tysk hold, da Bayern München var modstanderen, og her blev det til en samlet sejr på 4-1, inden de i semifinalen var oppe imod Real Madrid, som de besejrede med samlet 5-1, efter de vandt med 4-0 på hjemmebane i den afgørende kamp.

Nu skal de så op imod Inter i finalen. Italienerne tog andenpladsen i deres gruppe, og i ottendedelsfinalen ventede der dem et opgør mod FC Porto, som de slog med en samlet sejr på 1-0 over de to kampe.

De havde portugisisk modstand igen i kvartfinalen, hvor det denne gang var Benfica, der skulle spille imod, og her blev det til en samlet sejr på 5-3. Deres rivaler fra AC Milan ventede i semifinalen, og her var det igen Inter, der var stærkest, da de slog dem samlet med 3-0 over de to kampe.

Manchester City og Inter har aldrig mødt hinanden i en gældende kamp, da deres to eneste tidligere møder er i træningskampe i 2010 og 2011. Her blev det til en sejr til hvert hold, hvor begge vandt med 3-0.

Bastoni melder om selvtillid hos Inter

Der er ingen tvivl om, at finalen i Champions League nok er den absolut største kamp, du kan spille som klubhold i Europa, men der er altså kun to klubber, der er så heldige at få lov til det.

I denne sæson er det Manchester City og Inter, der krydser klinger i Istanbul i kampen om pokalen med de store ører, og Inters forsvarsspiller, Alessandro Bastoni, glæder sig meget til kampe mod de engelske mestre.

- Vi er friske og selvsikre. De europæiske opgør mod Milan var fundamentale for os, fordi vi har fået energien tilbage. Vi tager til Istanbul med stor selvtillid. Alle drømmer om at spille disse kampe. Vi er heldige at være nået hertil, og vi må huske at nyde det, siger Bastoni.

Den italienske forsvarsspiller lægget heller ikke skjul på, at han er imponeret af Manchester Citys manager, Pep Guardiola, og den måde modstanderen spiller fodbold på.

- Jeg værdsætter Pep Guardiola så meget, også på grund af den måde han får sine forsvarsspillere til at spille på.

- Jeg ser ofte Manchester Citys kampe. De har ikke mange svage punkter. Oppe foran har de Mahrez, Bernardo Silva, Haaland, De Bruyne, Grealish, Alvarez. De er et skræmmende hold, men vi må bare forsøge at stoppe dem, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder