Manchester City står med det ene ben godt plantet i Champions Leagues semifinale, inden de møder Bayern München i returkampen i kvartfinalen.
Der er kun otte hold tilbage i Champions League, og snart er de barberet ned til fire, da der snart bliver sat navne på de hold, der skal med videre til semifinalen i turneringen.
Der mangler stadig en returkamp i kvartfinalerne, og i opgøret mellem Inter og Benfica er det italienerne, der står med de klart bedste kort på hånden, når det skal afgøres.
Hvem | Bayern München - Manchester City |
Hvad | Champions League |
Hvornår | 19. april, kl. 21:00 |
Hvor | Allianz Arena |
Stream | 3+ |
Odds | Bayern München 2.70, uafgjort 3.80, Manchester City 2.37 |
Da Manchester City og Bayern München blev trukket ud sammen i årets kvartfinale, slikkede fodboldfans sig om munden med udsigten til en lækkerbisken af et opgør mellem to af de helt store klubber i Europa.
Den første kvartfinale mellem de to hold blev spillet i Manchester i sidste uge, og på forhånd var der lagt op til noget af et drama mellem de forsvarende engelske mestre og de forsvarende tyske mestre, men det endte ikke med at blive helt så spændende som forventet.
Manchester City kom foran 1-0 efter 27 minutter, da Rodri scorede kampens første mål, og det blev også stillingen ved pausen, hvor Bayern München stadig var med i kampen, men det blev endnu værre for dem i de sidste 45 minutter.
I anden halvleg scorede englænderne to mål mere, som Bernardo Silva og Erling Haaland stod bag, og så endte det med en sikker sejr til Manchester City på 3-0, hvor tyskerne ikke rigtig kunne følge med til sidst, og så var det heller ikke ufortjent, at det gik, som det gik.
Bayern München har vundet Champions League seks gange tidligere, mens Manchester City aldrig har prøvet at løfte pokalen med de store ører. Nu er det dog englænderne, der står med det klart bedste udgangspunkt til at gå videre til semifinalen, hvor de altså stadig har chancen for at vinde turneringen.
Champions League: Det ser svært ud for Chelsea mod Real Madrid
Champions League: Stadig åbent inden returkamp i Napoli
Champions League: Manchester City vil ikke fejre avancement endnu
Siden Manchester City hentede Pep Guardiola ind som manager for år tilbage, har deres helt store ambition været at vinde Champions League, og de har da også været i finalen for ikke så mange år siden, hvor de dog blev slået af Chelsea.
Efter den sikre sejr på 3-0 hjemme over Bayern München står Manchester City nu med det bedst mulige udgangspunkt forud for den afgørende returkamp i Tyskland, og der er ingen tvivl om, at englænderne er store favoritter til at gå videre.
Man skal dog ikke tage noget for givet, når man møder et hold som Bayern München. Der er så meget kvalitet i tyskerne, og hvis der er nogen, der skal kunne vende sådan et opgør, så er det lige nøjagtigt dem.
Det er Manchester Citys manager, Pep Guardiola, da også godt klar over. Han er meget glad for det resultat, de fik på hjemmebane i den første kamp, men han ved også godt, at der ikke er noget, der er afgjort endnu.
- Vi fik en fantastisk scoring fra Rodri, men vi kunne ikke kontrollere rummeme med Musiala og Gnabry. De første fem, ti, femten minutter af anden halvleg var de bedst. Bagefter justerede vi noget, og i sidste del af kampen var vi bedre.
- Det er et utroligt resultat, men jeg ved, hvad det vil sige at tage til München, og vi er nødt til at gøre noget nyt for ikke at lide så meget af den kvalitet, der har, og vi vil prøve at gøre det, siger Guardiola.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies