Der venter et meget spændende returopgør i kampen mellem Manchester City og Real Madrid, når kvartfinalen skal afgøres i England.
Der er masser af spænding i Champions League her i midtugen, hvor der skal spilles returkamp i de fire kvartfinaleopgør, og de kommende semifinalister skal findes i de kampe.
I Manchester er der lagt op til et meget interessant opgør mellem Manchester City og Real Madrid, hvor alt er åbent efter den første kamp i Spanien, der sluttede 3-3 i sidste uge.
Manchester City er forsvarende mestre i Champions League, og hvis de skal genvinde den titel, skal de gå forbi Real Madrid, som de møder i kvartfinalen, og spanierne er det hold, der har vundet Champions League flest gange i historien.
De to hold spillede i sidste uge det første af to opgør i kvartfinalen, og på forhånd var der lagt op til, at det skulle være et ganske underholdende opgør, og det må man også sige, at det endte med at blive.
Kampen blev spillet i Madrid, og der var kun gået to minutter, før Manchester City havde bragt sig foran med 1-0, men det hele var vendt på hovedet 12 minutter senere, hvor Real Madrid i stedet var foran med 2-1, og det var også stillingen efter de første 45 minutter.
I anden halvleg var der igen gang i målscoringen, da englænderne først udlignede, og efterfølgende også kom foran med 3-2, men med ti minutter tilbage af kampen fik Real Madrid udlignet til 3-3, og det resultat fik så lov til at stå, indtil kampen var spillet færdig.
Det var altså en ret underholdende kamp, der blev spillet på Santiago Bernabeu, hvor tilskuerne fik noget for deres penge, men det betyder altså også, at alt fortsat er åbent i den kommende kamp i Manchester, hvor de to hold skal finde ud af, hvem af dem der skal være blandt de fire sidste i turneringen.
Det var noget af en kamp, der blev spillet i Madrid, da de to klubber mødte hinanden i den første kvartfinale, og der blev scoret nogle rigtig flotte mål i det opgør.
Et af dem stod Manchester Citys kroatiske forsvarsspiller, Josko Gvardiol, for, da han hamrede bolden i kassen på et langskud, da han gjorde det til 3-2 til englænderne i anden halvleg.
Det var Gvardiols første mål for Manchester City, siden han kom til klubben fra RB Leipzig forud for denne sæson, og han virker godt tilfreds med, at det faldt i sådan en kamp, hvilket var lidt af en oplevelse for ham.
- Hvilken kamp. Det er første gang, jeg spiller på dette stadion. Fantastisk stemning, og vi tager resultatet med til returen. Jeg mødte Real Madrid sidste år med RB Leipzig, og det her er et andet hold. Vi vidste, det ville blive svært, men det er vores kvalitet, der spillede godt både med og uden bolden.
- Jeg er glad for mit første City-mål. Især mod så godt et hold. Min førsteberøring var ikke den bedste, men i sidste ende tænkte jeg, at jeg bare ville give den et skud og se, hvad der skete, lyder det fra Gvardiol.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.