Der er lagt op til noget af et brag i Champions League, når PSG og Bayern München tørner sammen i ottendedelsfinalen.
Inden Champions League gik i gang i denne sæson, blev både PSG og Bayern München nævnt blandt favoritterne til at vinde turneringen, men nu hvor gruppespillet er overstået, står det klart, at et af holdene snart er færdig i turneringen.
Ottendedelsfinalerne står nemlig for døren, og de to hold er blevet parret med hinanden, så en af dem må forlade turneringen allerede nu, og så bliver det en stor skuffelse.
"Hvem | PSG - Bayern München |
Hvad | Champions League |
Hvor | Parc des Princes |
Hvornår | 14. februar, kl. 21:00 |
Streaming | 3+ |
Odds | PSG 2.60, uafgjort 3.60, Bayern München 2.55 |
Det er efterhånden ved at være en del år siden, at PSG fik nye ejere, og her blev klubbens helt store erklærede målsætning, at de skulle bygge et hold op, der kunne vinde Champions League.
Der er blevet brugt rigtig mange penge, og mange af Verdens absolut bedste spillere er kommet til PSG, og selvom de har vundet en del titler hjemme i Frankrig, så har de endnu ikke formået at vinde Champions League, som er deres helt store mål.
Med en imponerende offensiv trio med Lionel Messi, Kylian Mbappe og Neymar er der ikke noget at sige til, at de bliver betragtet som en af favoritterne til at vinde turneringen, og de havde da heller ikke de store problemer med at spille sig videre fra gruppen.
De franske mestre var i Gruppe H sammen med Juventus, Benfica og Maccabi Haifa, og PSG gik ubesejret gennem gruppen, da de vandt fire kampe, og spillede to uafgjort, og det gav dem 14 point, hvilket som sådan ikke er utilfredsstillende.
Alligevel måtte de dog nøjes med andenpladsen i gruppen, da Benfica også havde skrabet 14 point sammen i deres seks kampe i gruppen, og begge hold havde den samme målscore, 16-7, og de to indbyrdes kampe de to hold har spillet mod hinanden, sluttede begge 1-1.
Champions League: AC Milan spiller mod Tottenham
Champions League: Galtier er bekymret for kampen mod Bayern München
Mens PSG aldrig har vundet Champions League, så ser det anderledes ud for Bayern München. De har vundet turneringen tre gange tidligere, og inden turneringen skiftede navn til Champions League, havde de også vundet Mesterholdenes turnering tre gange.
Senest blev det til en triumf i turneringen tilbage i 2020, men tyskerne har været blandt de store favoritter i hver eneste sæson i en del sæsoner efterhånden, fordi de har et af de stærkeste hold i Europa, og at de har vundet det tyske mesterskab i ti sæsoner i træk nu.
I denne sæson er Bayern München selvfølgelig også blandt favoritterne til at vinde Champions League, og det har de da også vist i stor stil i gruppespillet, hvor de ellers var havnet i en gruppe med nogle gode hold.
Her var de oppe imod Inter, Barcelona og Viktoria Plzen, og her var det forventet, at Viktoria Plzen ville blive kørt over, mens de tre andre hold kæmpede om at komme videre fra gruppen.
Det endte godt nok også med, at Plzen blev kørt over, og de fik ingen point i gruppen, men det var ret overraskende, at Bayern München var så suveræne, som de var. Tyskerne endte med at vinde alle deres seks kampe i gruppen og score maksimumpoint.
De scorede endda 18 mål i de seks kampe, hvilket er et snit på tre mål pr. kamp, og så lukkede de kun to mål ind. De vandt bl.a. 5-0 over Vikrotia Plzen, og det blev også til en sejr på 3-0 på udebane mod Barcelona.
PSG skal nok heller ikke kigge for meget i historikken i deres håb om at slå Bayern München, for de har kun vundet en enkelt af deres seneste fem indbyrdes opgør, mens tyskerne har vundet fire.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies