Cristiano Ronaldo er en af de spillere, der gennem årene har præsteret bedst i Champions League, og det vil vi dykke lidt mere ned i her.
Efter vinterens VM-slutrunde i Qatar skiftede Cristiano Ronaldo til Al-Nassr i Saudi Arabien, og derfor er hans tid i europæisk fodbold slut, i hvert fald for denne gang.
Det betyder også, at Ronaldo ikke kommer til at spille i Champions League i den nærmeste fremtid, men det er ellers en turnering, hvor den portugisiske stjerne har præsteret nogle meget store ting i løbet af hans karriere.
Den portugisiske stjerne vandt Champions League for første gang tilbage i 2008, hvor han spillede for Manchester United, men det var efter skiftet til Real Madrid, at han for alvor begyndte at få rigtig stor succes i turneringen.
Den spanske storklub er det hold, der har vundet Champions League flest gange gennem tiden. Mens turneringen stadig hed ’Mesterholdenes Turnering’, vandt Real Madrid pokalen seks gange, og efter formatet skiftede over til det nuværende Champions League, har de vundet den otte gange. Så hele 14 gange i alt.
I Ronaldos periode i den spanske klub havde de også stor succes i Champions League, og han var med til at vinde den prestigefyldte europæiske turnering fire gange, mens han spillede for Real Madrid.
Det var en ret suveræn periode for Real Madrid, da de vandt turneringen fire gange på fem sæsoner. De vandt i 2014, 2016, 2017 og 2018, og her spillede Ronaldo en stor rolle på holdet, så han har i hvert fald sin del af æren i de fire titler, han var med til at vinde.
Det betyder altså, at Ronaldo i alt har vundet Champions League fem gange i løbet af hans karriere, og det er en rekord, der ikke er andre, der har gjort bedre end ham, men det kommer vi til at kigge endnu mere på lige om lidt.
Fodbold: Ronaldo havde flere muligheder
Det er ikke for sjovt, at man plejer at sige, at Champions League er Ronaldos turnering. Han har nemlig leveret så godt i turneringen, at han står noteret for flere rekorder i turneringen, og nogle af dem ser ud til at være rigtig svære at slå.
Hvis vi starter med de fem gange, han har været med til at vinde turneringen, så er der ikke nogen anden spiller, der ligesom ham har vundet turneringen så mange gange. Han er også den eneste spiller, der har scoret i tre Champions League-finaler.
Ronaldo er også den spiller, der har spillet flest kampe i Champions League, hvor det er blevet til 183 af slagsen, og med hans 140 scoringer er han også den spiller, der har scoret flest mål i turneringen. 67 af målene er scoret i gruppespillet, og det er der heller ikke nogen, der har gjort bedre end ham.
I syv forskellige sæsoner har Ronaldo været topscorer i Champions League, og der er ikke nogen anden spiller, der har scoret flere mål i en enkelt sæson, end Ronaldo gjorde i 2013/2014, hvor han scorede 17 mål i Champions League.
Ronaldo har også haft gang i en rigtig imponerende stime i Champions League, hvor han scorede i 11 kampe i træk i turneringen, inden der blev sat en stopper for det, og det er en af de rekorder, der godt kan være svær at slå for andre.
Den sidste rekord har Ronaldo dog ikke med sig selv, men deler med en mere, og det er, at han har scoret i alle seks kampe i gruppespillet i en enkelt sæson i Champions League.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies