Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Madrid
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

Champions League: Storkamp i Gruppe C

Der er storkamp i Champions Leagues Gruppe C, når Napoli og Real Madrid byder hinanden op til dans i Italien.

Der er for alvor gang i Champions League igen, hvor gruppespillet er blevet sat i gang, og i denne uge skal anden runde spilles, hvor de store europæiske hold skal i kamp igen.

Der er selvfølgelig flere meget interessante kampe på programmet, men et af de mest interessante opgør skal findes i Gruppe C, hvor Napoli spiller på hjemmebane mod Real Madrid.

HvemNapoli - Real Madrid
HvadChampions League
Hvornår3. oktober, kl. 21:00
HvorDiego Armando Maradona
StreamTV3 MAX

Underholdende kamp i vente i Gruppe C

I den første runde spillede Napoli på udebane mod Braga i Gruppe C, og her kom italienerne foran med 1-0 lige inden pausen, men med seks minutter tilbage af opgøret fik portugiserne udlignet til 1-1.

Derfor så det selvfølgelig ud til, at begge hold skulle have et point, men da der var to minutter tilbage af kampen, scorede Braga selvmål, og derfor endte det med, at Napoli vandt kampen med 2-1, og fik de tre point, som de også var favoritter til i opgøret.

Nu venter der så en hjemmekamp mod Real Madrid, som havde lidt problemer i deres første gruppekamp mod Union Berlin, der holdt rigtig flot stand på Santiago Bernabeu, men til sidst gik det dog ikke længere for de tyske gæster.

Det så ud til, at kampen skulle ende uden scoringer, men fire minutter inde i dommerens overtid fik Jude Bellingham alligevel bolden i kassen for Real Madrid, der altså endte med at vinde med 1-0, og de reddede derfor sig selv fra en stor skuffelse, som det ville have været, hvis de måtte have nøjes med et enkelt point.

Napoli og Real Madrid har mødt hinanden to gange tidligere, da de tilbage i 2017 stod overfor hinanden i ottendedelsfinalen i Champions League. Det blev afgjort over to opgør, og her vandt Real Madrid begge kampene med 3-1.

Ancelotti vil have Xabi Alonso som sin afløser

Den rutinerede italienske træner, Carlo Ancelotti, står i spidsen for Real Madrid, og hans kontrakt med den spanske storklub løber frem til næste sommer, og der har været en del spekulationer om, at han skal være landstræner for Brasilien til den tid.

Der har også allerede været spekulationer om, hvem der så kan afløse Ancelotti som træner for Real Madrid, og her har det spanske medie, Marca, peget på Xabi Alonso som en af favoritterne. Ham kan Ancelotti også selv bakke op om.

- Jeg kender ham, fordi jeg havde ham som spiller. Han har en enorm viden om fodbold, og han gør det godt i Leverkusen. 

- Han er en, som jeg elsker, og jeg håber, at han, ligesom Raul eller Arbeloa, en dag kommer til at træne Real Madrid. Det er det bedste, som kan ske, lyder det fra Ancelotti.

Både Raul og Alvaro Arbeloa er også tidligere Real Madrid-spillere, der har været sat i forbindelse med trænerjobbet hos Real Madrid, og allerede er at finde i den spanske storklub.

Raul står i dag i spidsen for klubbens Castilla-hold, og Arbeloa er træner for klubbens U19-hold. Så det er i hvert fald folk, der kender klubben ud og ind.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder