Milan har et udmærket udgangspunkt med til returkampen i Champions Leagues ottendedelsfinale, hvor de skal møde Tottenham i London.
De otte hold der skal videre til kvartfinalerne i Champions League, skal findes blandt de 16, der nu er med i ottendedelsfinalerne, hvor vi nu står overfor returkampene, og der er nogle meget interessante opgør på programmet.
Et af de spændende opgør er mellem Tottenham og Milan, hvor intet er afgjort forud for returopgøret i London, men det er italienerne, der har en lille fordel med sig fra den første kamp.
"Hvem | Tottenham - Milan |
Hvad | Champions League |
Hvor | Tottenham Hotspur Stadium |
Hvornår | 8. marts kl, 21:00 |
Streaming | TV3 Sport |
Odds | Tottenham 1.95, uafgjort 3.60, Milan 3.80 |
Tottenham gjorde det godt i gruppespillet i Champions League, og gik videre på gruppens førsteplads foran Eintracht Frankfurt, mens Milan sluttede som nummer to i deres gruppe efter Chelsea, og Tottenham og Milan blev derfor trukket ud til at møde hinanden.
På forhånd var det forventet, at det ville blive et lige opgør mellem Tottenham og de forsvarende italienske mestre, og det viste sig da også at holde stik i den første ottendedelsfinale, som blev spillet på Milans hjemmebane, San Siro.
Det blev ret lige på banen, hvor det mål Milans Brahim Diaz scorede efter kun syv minutter, viste sig at blive afgørende. Det blev nemlig den eneste scoring i kampen, og så kunne Milan altså gå fra banen med en sejr på 1-0.
Hos Milan vil de nok ikke være utilfredse med den sejr, og de kommer også til returopgøret i England med en vis portion selvtillid efter at have vundet kampen på hjemmebane, som ellers var en meget lige affære på de fleste parametre.
Omvendt vil Tottenham nok heller ikke være opgivende på forhånd inden opgøret hjemme på Tottenham Hotspur Stadium. Der er sket større mirakler i fodbold, end at de skal få det resultat vendt til deres egen fordel. Det kræver bare, at de vinder returkampen på hjemmebane, og så er de i hvert fald som minimum sikret en forlænget spilletid.
Champions League: Benfica har det ene ben i kvartfinalen
Det var ikke kun folk, der ser til udefra, der mener, at det ville blive et lige opgør mellem Milan og Tottenham. Det havde italienernes træner, Stefano Pioli, nemlig også regnet med, inden han sendte sit hold ud for at spille kampen mod englænderne på hjemmebane.
Træneren er derfor godt tilfreds med, at hans hold hentede sejren på 1-0 i den første kamp, og han er godt klar over, at det også bliver en vanskelig opgave for dem i den kommende kamp i London.
- Det var en god præstation, og vi ved, hvor svært det bliver i anden kamp. Vi spillede den kamp, vi var nødt til med fokus og samarbejde. Jeg er tilfreds. En træner er altid tilfreds, når han ser ugens arbejde til træning komme frem på banen. Det er ikke sket meget på det seneste.
- Vi kunne have spillet mere fremad i anden halvleg, når Tottenhams pres forsvandt, men gutterne spillede med en god ånd, beslutsomhed og var solide, lyder det fra Pioli.
Den kamp Milan senest vandt over Tottenham, er den eneste i de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, de har vundet. Udover det er det blevet til tre sejre til Tottenham, mens en enkelt kamp mellem de to klubber er sluttet uafgjort.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies