Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Chelsea skuffede igen

Chelsea har åbnet kampen om Champions League-pladserne op i Premier League efter endnu et pointtab i weekendens runde.

I weekenden spillede Chelsea på hjemmebane mod Wolverhampton i Premier League, og da de første 45 minutter var spillet, stod der stadig 0-0 i opgøret.

Hjemmeholdet havde ellers presset godt på i første halvleg, og havde også et par store chancer, hvor især den tyske angriber, Timo Werner, var tæt på at score, men bolden kom altså ikke i kassen.

I anden halvleg kom der dog hul på bylden for hjemmeholdet. Det var dog ikke Werner, men hans angrebsmakker, Romelu Lukaku, der fik scoret for Chelsea.

Han scorede først på straffespark efter 56 minutter, og blot to minutter efter kom han på tavlen igen, da han udbyggede sit holds føring til 2-0.

Med den føring så det ud til, at det ville blive tre sikre point til Chelsea, men sådan endte det dog alligevel ikke med at gå for hjemmeholdet fra London.

Da der manglede ti minutter, fik Wolverhampton reduceret ved Trincao, og syv minutter inde i overtiden var det Conor Coady, der kunne gøre det til 2-2 og sikre gæsterne det ene point med hjem fra Stamford Bridge.

Azpilicueta er meget skuffet

Det uafgjorte resultat var selvfølgelig en spand koldt vand i hovedet på Chelsea-spillerne, og holdets anfører, Cesar Azpilicueta, er da også meget skuffet over, at de ikke stod med alle tre point til sidst, efter de var foran med to mål.

- Det er meget skuffende. Vi er foran 2-0. At vi taber to point på den måde er skuffende. Det giver en dårlig smag i munden, siger Azpilicueta.

Chelsea ligger stadig nummer tre i Premier League, hvor det vigtigste for dem det nu er at få sikret sig en plads i top fire, så de også skal spille Champions League i den kommende sæson.

Med de seneste resultater har de dog endnu ikke sikret en plads blandt de fire bedste endnu, og med tre kampe igen kan de stadig nå at slutte udenfor top fire. Arsenal og Tottenham ånder stadig Chelsea i nakken, og Azpilicueta ved også godt, hvad der har været galt, siden kampen om den placering stadig er åben.

- Vi har lukket for mange mål ind i de seneste kampe. Det stiller os i en svær position i forhold til kapløbet om Champions League-pladserne, lyder det til slut fra ham.

Chelsea skal i deres sidste tre kampe i sæsonen spille mod Leeds på udebane, Leicester hjemme, og så slutter de af med Watford på hjemmebane i sidste runde.

Coady jubler over sent mål

Det var Wolverhamptons anfører, Conor Coady, der blev den helt store helt for sit hold, da han fik udlignet til 2-2, da der var spillet hele syv minutters tillægstid i kampen mod Chelsea.

Det er ikke tit, forsvarsspilleren scorer mål, men når det så ikke sker så ofte, så er han nok også ekstra glad, når det endelig sker, og især når det sikrer et comeback af den slags, som de leverede mod Chelsea.

- Det var en fantastisk følelse at score målet foran vores fans, og jeg synes nærmest, at vi fortjente mere. At komme tilbage på den måde viser den karakter, som holdet har.

- Det vil altid give en speciel følelse at få scoret sådan et mål - især når det foregår lige foran ens egne fans, lyder meldingen fra Coady efter kampen.

Wolverhamptons sæson i Premier League har været ret svingende, og lige nu ligger de nummer otte i tabellen. De har også tre kampe tilbage, hvor de skal møde Manchester City, Norwich og Liverpool. De har stadig muligheden for at kvalificere sig til europæisk fodbold i den kommende sæson.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder