Der er et meget spændende opgør på programmet i Conference League, hvor Ajax og Aston Villa skal op imod hinanden.
Der er 16 hold tilbage i Conference League, og derfor er vi nået til ottendedelsfinalerne i turneringen, hvor det første af to opgør skal afvikles her i midtugen.
Det er to store klubber, der møder hinanden her i Conference Leagues ottendedelsfinale, hvor Ajax og Aston Villa kæmper om en plads i finalen, og det første opgør spilles i Holland torsdag aften.
Ajax var egentlig med i Europa League i starten af sæsonen, men da de sluttede som nummer tre i deres gruppe, og ikke gik videre der, fik de i stedet en plads i Conference League.
Her trådte de ind i 16-delsfinalen, hvor deres modstander blev norske Bodø/Glimt, og i det første af de to opgør mødte de hinanden i Amsterdam, hvor Ajax var bagud med 2-0 langt fremme mod kampens afslutning, men med to scoringer i dommerens overtid sikrede de sig 2-2, og så var intet afgjort inden kampen i Norge.
I returkampen i Norge kom Ajax foran i første halvleg, og her var det Bodø/Glimt, der kom tilbage efter en sen udligning, og så skulle kampen afgøres i forlænget spilletid. Her scorede Ajax det ene mål, der skulle til for at vinde 1-0, og så spillede de sig videre til ottendedelsfinalen.
I ottendedelsfinalen skal Ajax op imod Aston Villa. De har været i Conference League fra starten af sæsonen, og de gik videre fra Gruppe E, hvor de sluttede som nummer et med 13 point, og derfor var de kvalificeret direkte til ottendedelsfinalen, og kunne altså springe 16-delsfinalen over.
Ajax og Aston Villa har mødt hinanden én gang tidligere, og her skal vi helt tilbage til 2008 for at finde det opgør. Det var i 1. runde af Europa League, og her var Aston Villa på hjemmebane. Det blev også til en sejr på 2-1 til det engelske hjemmehold.
Den brasilianske midtbanespiller, Philippe Coutinho, har gennem sin karriere spillet for klubber som Inter, Liverpool, Barcelona og Bayern München, og nu er han på kontrakt hos Aston Villa.
Hans aftale med den engelske klub gælder frem til sommeren 2026, men han er lige nu lejet ud til Al-Duhail i Qatar, og umiddelbart er planen, at han skal tilbage til Aston Villa igen til sommer.
Der er dog ikke meget, der tyder på, at Coutinho har nogen fremtid i den engelske klub, og han bliver sat i forbindelse med Inter Miami i MLS, hvor flere af hans tidligere holdkammerater fra Barcelona spiller. Han tænker dog ikke selv ret meget på fremtiden lige nu.
- Jeg tænker kun på nuet. Jeg vil have det godt, forberede mig, spille gode kampe og nyde fodbold. Man ved aldrig, hvad der vil ske i fremtiden.
- Mit navn optræder altid i aviserne, når de taler om den slags, og det er både på godt og ondt. Jeg prøver ikke at se på det, da jeg er kun optaget af at gøre mit arbejde godt og nyde det, lyder det fra den 31-årige Coutinho.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.