Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Conference League: FC Midtjyllands modstander skal findes

FC Midtjylland skal have fundet deres kommende modstander i Conference League, når der tages hul på den første kvalifikationsrunde i denne uge.

Der skal sparkes hul på den nye sæson i Conference League, hvor der i første omgang er en masse hold, der skal spille om at få en plads i gruppespillet.

I denne uge sparkes den første kvalifikationsrunde i gang, hvor der er 31 kampe, og her går alle vinderne videre til anden kvalifikationsrunde, hvor der så igen kommer til at træde nogle flere hold ind.

FC Midtjylland skal have fundet sin modstander

Sæsonens sidste kamp i Superligaen var et opgør mellem nummer fire og nummer syv i Superligaen, og det var Viborg og FC Midtjylland, der stod overfor hinanden i det vigtige opgør på Viborg Stadion.

Det var dog FC Midtjylland, der trak det længste strå, og vandt kampen, og det betyder så, at de endte med at tage den sidste danske plads i Europæisk fodbold, men de står dog over i den første kvalifikationsrunde til Conference League.

Der er dog allerede blevet trukket lod til deres kamp i den anden kvalifikationsrunde. Her skal midtjyderne spille mod vinderen af opgøret mellem Progres Niederkorn fra Luxembourg og Gjilani fra Kosovo. I den lodtrækning har Progres Niederkorn været det seedede hold, mens Gjilani var det useedede hold.

Der er dog ingen tvivl om, at uanset hvilket hold, der vinder den kamp, så vil FC Midtjylland være store favoritter til at gå videre til tredje kvalifikationsrunde, da der burde være niveauforskel på dem og så de to hold, der skal mødes nu.

Alligevel vil der selvfølgelig blive fulgt med i kampen i spænding fra Herning, da der alt andet lige vil være forskel på en tur til Luxembourg og en tur til Kosovo, så de vil selvfølgelig være spændte på, hvem ag dem de skal op imod i anden kvalifikationsrunde. Midtjyderne vil være seedet hele vejen til et evt. gruppespil.

To andre danske hold træder også ind senere

Der er i alt tre danske hold med i kvalifikationen til Conference League i denne sæson, og udover FC Midtjylland er det FC Nordsjælland og AGF. FC Nordsjælland sluttede som nummer to i Superligaen, mens AGF sluttede som nummer tre.

I anden kvalifikationsrunde træder AGF også ind, og her er det danske hold useedede, hvilket de også allerede mærker på den hårde måde her, da de står overfor den belgiske storklub, Club Brugge.

Der er ingen tvivl om, at belgierne er favoritter i det opgør, og AGF skal altså virkelig spille op til deres absolut bedste, og mere til, hvis de skal lykkedes med at slå dem ud.

For FC Nordsjællands vedkommende træder de først ind i tredje kvalifikationsrunde af turneringen, men ligesom AGF er de altså heller ikke seedede. De ved endnu ikke, hvem deres modstander bliver, men det kan være hold som AZ Alkmaard eller Rapid Wien.

Efter tredje kvalifikationsrunde kommer der også en playoffrunde, inden man kommer til gruppespillet i Conference League. Det betyder altså, at både FC Midtjylland og AGF skal vinde tre opgør for at komme i gruppespillet, mens FC Nordsjælland skal vinde to.

    • facebook
    • twitter

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder