FC Nordsjælland skal forsøge at spille sig videre i Conference League, og det er et helt åbent opgør for dem.
Andenpladsen i Superligaen fra sidste sæson giver FC Nordsjælland muligheden for at komme med i gruppespillet i Conference League i denne sæson, og det er den chance, de er ved at spille i øjeblikket.
De er trådt ind i turneringen her i tredje runde, og det er et helt lige opgør, de har gang i nu mod FCSB fra Rumænien forud for returkampen i Danmark.
Hvem | FC Nordsjælland - FCSB |
Hvad | Conference League |
Hvornår | 17. august, kl. 19:00 |
Hvor | Right to Dream Park |
Stream | 3+ |
Odds | FC Nordsjælland 1.53, uafgjort 4.00, FCSB 5.25 |
I sidste sæson var Silkeborg i gruppe med FCSB i Conference League, og i denne sæson får rumænerne igen dansk modstand, når de møder FC Nordsjælland i kvalifikationen til gruppespillet i turneringen.
FC Nordsjælland sluttede som nummer to i Superligaen i sidste sæson, og det betyder altså, at de i denne sæson træder ind i tredje kvalifikationsrunde i Conference League, hvor de skal forsøge at komme hele vejen til gruppespillet også, og her står de altså overfor rumænerne.
Det er sidste kvalifikationsrunde inden playoff-runden, og når man kommer til den, skal man bare vinde over to kampe her, og så er man en del af gruppespillet, så det er kun to opgør, FC Nordsjælland skal vinde for at komme i gruppespillet.
Den første kamp mellem FC Nordsjælland og FCSB blev spillet i Rumænien i sidste uge, og her fik danskerne et temmelig fornuftigt udgangspunkt med sig hjem, da der ikke blev scoret nogle mål i kampen, der altså sluttede 0-0, og det betyder selvfølgelig, at det hele er åbent forud for returkampen i denne uge.
Det kræver bare en sejr hjemme i Farum, hvis FC Nordsjælland skal gå videre i turneringen. Rumænerne har tidligere udtrykt utilfredshed med, at den kamp skal spilles på kunstgræs, så det må siges at være en markant fordel for FC Nordsjælland.
I kampen i Rumænien spillede FC Nordsjælland egentlig en ganske fornuftig kamp, men de var uheldige med, at der var flere spillere, der måtte gå fra banen med mindre skader i løbet af de 90 minutter.
Adamo Nagalo måtte også forlade banen, da der var spillet en times tid, men det var dog ikke fordi, han var blevet skadet. Det var i stedet fordi, at han blev udvist, da han modtog sit andet gule kort, og så måtte FC Nordsjælland spille den sidste halve time i undertal.
De formåede alligevel at holde stand i den halve time, de var i undertal, men klubbens træner, Johannes Hoff Thorup, var dog ikke tilfreds med, at Nagalo fik sat sig selv i en situation, der gjorde, at han modtog det andet gule kort.
- Han må ikke gå ind i en tackling der. Han skal løbe med ham, og han skal løbe med ham hele vejen ned og prøve at vinde noget tid, så opbakningen kommer.
- Det var ikke en farlig situation, og der var ingen grund til at gøre den ekstraordinær farlig, som den blev. Så det er jeg ikke ovenud tilfreds med, og det har drengene også fået besked på efter kampen, at der løser vi simpelthen den situation for dårligt både kollektivt og individuelt, lyder meldingen fra træneren.