Chelsea er nok de store favoritter til at vinde Conference League, og her i midtugen skal de op imod Legia Warszawa i turneringen.
Vi er kommet til kvartfinalen i Conference League, så der er kun otte hold tilbage i turneringen, der skal kæmpe om at blive blandt de sidste fire i semifinalen.
Polske Legia Warszawa kommer på noget af en opgave i deres kvartfinale, hvor de skal op imod den engelske storklub i den første af to opgør på hjemmebane.
Der var hård kamp om de øverste otte pladser i toppen af ligaspillet i Conference League, som gav direkte adgang til ottendedelsfinalen i turneringen, og både Chelsea og Legia Warszawa lykkedes med at slutte blandt de øverste otte, og sprang 16-delsfinalen over.
Chelsea sluttede som nummer et i ligaspillet med seks sejre i seks kampe, og var ret suveræne, mens Legia sluttede som nummer syv med 12 point efter de seks kampe, og de blev åndet godt og grundigt i nakken af nogle af de hold, der lå under dem i tabellen.
I ottendedelsfinalen var Legia oppe imod den norske storklub Molde, og her startede de med at blive besejret med 3-2 på udebane i den første kamp, inden de dog satte tingene på plads i returkampen hjemme i Polen, hvor der måtte forlænget spilletid til, før de havde sikret sig en sejr på 2-0, så det blev til en samlet sejr på 4-3.
For Chelseas vedkommende var de oppe imod FCK i deres ottendedelsfinale, hvor de startede med at vinde 2-1 på udebane i Parken i den første kamp, inden det blev til en sejr på 1-0 hjemme i London, så de samlet vandt med 3-1.
Legia Warszawa og Chelsea har aldrig tidligere mødt hinanden, men der er helt sikkert lagt op til en interessant kamp, hvor hjemmeholdet i hvert fald skal spille op til deres bedste, hvis de skal kunne drille de engelske gæster.
Den engelske storklub Chelsea havde den store pengepung fremme, da de i sommeren 2023 hentede Moises Caicedo i Brighton, hvor der også var andre store engelske klubber ude efter ham.
Caicedo havde en svær første sæson hos Chelsea, men i denne sæson er han kommet rigtig godt efter det, og han har leveret nogle rigtig gode præstationer for den engelske storklub, og har fået vist sig rigtig godt frem.
Der er heller ikke nogen tvivl om, at Chelseas manager, Enzo Maresca, er meget glad for den defensive midtbanespiller fra Ecuador, og han mener endda, at han muligvis er den bedste defensive spiller overhovedet lige i øjeblikket.
- I øjeblikket er han en af de bedste, hvis ikke den bedste, defensive midtbanespiller i verden, siger den italienske manager, der kommer med endnu flere roser til den 23-årige Caicedo.
- Han gør det fantastisk. Det bedste ved 'Moi' er, at han arbejder seriøst hver eneste dag. Han er meget ydmyg, meget venlig og høflig. Han er en fantastisk fyr. Det var endnu en fremragende præstation, lyder det til slut fra Maresca.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.