FCK skal spille på udebane mod Rapid Wien i Conference League, og bagefter er de klar til at gå på julepause.
Vi er kommet til den sidste runde af ligaspillet i Conference League, og her er der nogle spændende kampe i vente, hvor der stadig er vigtige point på spil for nogle af holdene.
Det danske storhold FCK skal spille på udebane mod Rapid Wien i et opgør, hvor begge hold er sikre på, at der er europæisk fodbold til foråret også.
I sidste runde af Conference League spillede Rapid Wien på udebane mod cypriotiske Omonia Nicosia, og her måtte de tage hjem uden point, da det blev til et nederlag på 3-1, og det var deres første nederlag i ligaspillet.
Efter de første fem runder har Rapid Wien hentet tre sejre, en uafgjort og et nederlag, og det giver dem ti point. Det rækker til en placering som nummer ni, og det er kun en dårligere målscore, der gør, at de ikke er i top otte, som går direkte videre til ottendedelsfinalen.
I den sidste runde af ligaspillet skal Rapid Wien spille på hjemmebane mod FCK, og danskerne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp i turneringen, hvor de hjemme i Parken vandt med 2-0 over Hearts fra Skotland.
Efter de første fem runder er det blevet til to sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag til FCK, og det giver dem otte point. Det rækker til en placering som nummer 16 i tabellen, hvor de er sikker på at slutte blandt de 24 bedste hold, så de skal ud og spille playoff til foråret.
Rapid Wien og FCK har spillet mod hinanden to gange tidligere. Begge kampe har været træningskampe, og den seneste var i 2021, mens den første var helt tilbage i 2009. Begge gange er det endt med sejr til Rapid Wien på hhv. 2-1 og 1-0 i de to kampe.
Det har været lidt op og ned for FCK i ligaspillet i Conference League i denne sæson, og inden kampen mod Hearts havde de sat point til i begge deres kampe hjemme i Parken.
I sidste runde skulle de så tage imod skotterne hjemme i Parken, og her gik det noget anderledes end i de to første hjemmekampe, da FCK vandt kampen med 2-0.
Sejren betyder, at FCK med otte point nu er sikre på at spille europæisk fodbold i foråret også, og klubbens træner, Jacob Neestrup, er også rigtig godt tilfreds med det, hans hold præsterede i opgøret mod Hearts.
- Det er en perfekt præstation. Det eneste, der kunne have været bedre, var, hvis vi havde proppet et mål eller to ind noget før. Jeg synes ikke, at der er noget at sætte en finger på.
- Vi var meget koncentreret og disciplineret i alt, hvad vi foretog os, og jeg synes også, at vi ramte mere end bare momenter i dag, hvor vi har et højt niveau, lød det fra Neestrup efter kampen mod skotterne.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.