Den danske storklub FCK skal på en vanskelig opgave i denne runde i Conference League, når de spiller på udebane mod Real Betis.
Den første runde i Conference League er afviklet, og her i midtugen er der spændende kampe på programmet i anden runde, hvor der er vigtige point på spil for holdene.
Det er to hold, der skal på jagt efter deres første point i Conference League, når Real Betis og FCK byder hinanden op til dans i turneringen i denne runde.
Der er kommet gang i Conference League, hvor der indtil videre kun er spillet en enkelt runde, og for den spanske klub Real Betis kom de ikke ret godt i gang med turneringen.
De spillede på udebane mod Legia Warszawa i Polen i den første runde, og her måtte spanierne tage hjem uden point, da de blev besejret med 1-0 af polakkerne, og det nederlag har altså været med til at sætte Real Betis under pres fra start i den europæiske turnering.
I denne runde skal Real Betis forsøge at komme på pointtavlen i turneringen, når de spiller på hjemmebane mod den danske storklub FCK, og for danskernes vedkommende har de heller ikke fået nogen god start på Conference League, hvor de lige nu står i samme situation, som Real Betis gør.
Ligesom Real Betis havde FCK også polsk modstand i deres første kamp, da de spillede hjemme i Parken mod Bialystok, og her måtte FCK se sig slået med 2-1, selvom de var spået som favoritter i opgøret, og det var bestemt ikke den start, de havde regnet med i den danske storklub.
Real Betis og FCK har ikke tidligere mødt hinanden, så der er ikke så meget statistik at kigge tilbage på, men i forhold til kampen i Spanien så bliver det spændende at se, hvem af dem der kommer til at få deres første point på kontoen i Conference League.
Det så ellers godt nok ud for FCK i deres kamp mod Bialystok i første kampe i Conference League, da de kom foran med 1-0 efter 12 minutter, og det resultat fik lov til at stå frem til pausen.
I anden halvleg gik det dog galt for FCK. De polske gæster fik tidligt udlignet til 1-1, men det var først syv minutter inde i dommerens tillægstid, de fik scoret sejrsmålet til 2-1.
FCK’s træner, Jacob Neestrup, havde gerne set, at hans hold til sidst havde stillet sig tilfreds med et enkelt point, og han mener, at det var fortjent, at de tabte.
- Jeg har det stramt, vil jeg sige. Mildt sagt. Vi må ikke tabe den her fodboldkamp. Det er ekstremt skuffende. Vi må aldrig stille også selv i den situation i det 97. minut. Begge vores firekæder skal forblive intakte. Vores højre back skal blive ved siden af Hatzidiakos.
- Vi er åbenbart for fine til at sige: Så må det blive ét point og uafgjort. Derfor fortjener vi at tabe. Jeg har næsten ikke ord for det, for jeg synes, det er enormt skuffende, lød det fra Neestrup efter kampen mod Bialystok.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.