Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Conference League

Conference League: Sådan gik gruppespillet for FC Nordsjælland

FC Nordsjælland havde gode muligheder for at gå videre i Conference League, men de endte dog med at trække det korteste strå.

Efter at være blevet nummer to i Superligaen i sidste sæson fik FC Nordsjælland muligheden for at kvalificere sig til gruppespillet i Conference League, og det lykkedes da også for dem.

Der har været både store opture og nedture for dem i løbet af turneringen, og det endte ud i en skuffelse over, at de ikke formåede at spille sig videre.

Sådan gik gruppespillet for FC Nordsjælland

Da der blev trukket lod til gruppespillet i Conference League, havnede FC Nordsjælland i Gruppe H, hvor de tre andre hold i gruppen var Fenerbahce, Ludogorets og Spartak Trnava, og det var ikke den værst mulige lodtrækning for danskerne.

På forhånd var Fenerbahce spået som favorit til at tage førstepladsen, men de to andre hold kunne FC Nordsjælland godt have muligheder imod, og det var derfor deres ambition, at de skulle videre fra gruppen.

Danskerne fik en dårlig start på gruppespillet, da de tabte 3-1 til Fenerbahce i Tyrkiet i den første kamp, men det fik de rettet op på i anden runde, hvor de slog Ludogorets med hele 7-1 hjemme i Farum, inden de vandt 2-0 på udebane mod Spartak Trnava i den tredje kamp.

I fjerde runde blev det meget skuffende 1-1 på hjemmebane mod Spartak Trnava, som fik deres eneste point i gruppespillet, og så blev det til endnu en knusende sejr hjemme i Farum, da de sendte Fenerbahce hjem med et nederlag på hele 6-1 i femte runde, og så kunne de selv afgøre deres skæbne i den sidste kamp i gruppen.

Inden den sidste runde lå FC Nordsjælland nummer et i gruppen, og de skulle bare undgå at tabe i udekampen mod Ludogorets i Bulgarien. Hjemmeholdet scorede dog et sent mål, så de vandt 1-0, og så måtte danskerne se sig slået ud af turneringen. De skrabede ti point sammen i løbet af gruppen, og havde en målscore på +10. Det havde været rigeligt til avancement i flere af de andre grupper.

Hoff Thorup vil bruge de gode oplevelser

Det endte med at blive en skuffelse for FC Nordsjælland, at de tabte den sidste kamp mod Ludogorets, og derfor ikke gik videre i Conference League, selvom de lå til det før den sidste runde.

Klubbens træner, Johannes Hoff Thorup, stod da også med en skuffende følelse efter kampen i Bulgarien, da han havde håbet på mere i det sidste opgør.

- Jeg står med en bitter følelse. Det er irriterende. Vi var ikke et hold, der skulle tabe den fodboldkamp i dag, så det gør det ekstra irriterende, siger træneren.

Selvom det ikke endte med avancement i turneringen, så slår Hoff Thorup alligevel også fast, at der har været nogle gode oplevelser for dem, og det er noget, de skal bruge fremadrettet.

- Jeg tror, vi vil huske hinanden på de oplevelser, vi har fået i europæisk sammenhæng, når der lige er gået lidt tid oven på denne her. Der har selvfølgelig været nogle kæmpe oplevelser undervejs.

- Vi skal bruge hele oplevelsen på en positiv måde, så vi, næste gang vi står i sådan en situation, kan være lige det skarpere og lige det bedre, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder