Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Vi har kigget på Horsens' sæson i Superligaen indtil videre.
  1. Fodbold
  2. Conference League

Conference League: Silkeborg har god mulighed for avancement

Silkeborg har en gylden mulighed for at spille europæisk fodbold i foråret, inden de spiller deres sidste kamp i gruppen i Conference League.

I sidste sæson var Silkeborg den helt store oplevelse i Superligaen, da de rykkede op, og sikrede sig tredjepladsen, der betød, at de skulle ud og spille europæisk fodbold i denne sæson.

Deres første mulighed var at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League, men det lykkedes ikke for det danske hold, da de tabte til HJK Helsinki over to kampe, og derfor var det finnerne, der bookede billetten til den turnering.

"
Hvem Silkeborg - Anderlecht
Hvad Conference League
Hvor JYSK Park
Hvornår Torsdag 3. november, kl. 21:00
Streaming TV2 Sport X
Odds Silkeborg 2.55, uafgjort 3.30, Anderlecht 2.80
"

Blandede resultater i gruppen

Det betød dog ikke, at Silkeborg var færdige i Europa allerede. De var nemlig sikret et gruppespil, og nu når det ikke blev i Europa League, måtte de i stedet ’nøjes’ med at spille Conference League, hvor de så ikke skulle ud i nogle kvalifikationskampe.

I Conference League kom Silkeborg i gruppe med West Ham, Anderlecht og FCSB, og det var forventet, at danskerne skulle ud i en vanskelig gruppe, hvor man ikke for alvor kunne se de store chancer for, at de skulle kunne komme videre fra gruppen.

Danskerne kom skidt fra start i gruppen, hvor de lagde ud med at tabe til Anderlecht i Belgien, og i anden runde måtte de se sig besejret af West Ham på hjemmebane, og derfra så det for alvor svært ud for de danske drømme om avancement.

I runde tre skulle Silkeborg så gå all in i jagten på point, da FCSB kom på besøg. Det gik da også rigtig godt for danskerne, der hentede tre meget sikre point med en sejr på 5-0, hvor gæsterne godt nok også var uden nogle af deres sædvanlige profiler.

I fjerde runde stod Silkeborg igen overfor FCSB, denne gang i Rumænien. Der var lagt op til den store revanche for hjemmeholdet, men sådan gik det overhovedet ikke. Silkeborg var igen for stor en mundfuld, og de vandt endnu en gang med 5-0 over FCSB.

Relaterede artikler

Conference League: Silkeborg jagter point i Conference League

Conference League: Silkeborg møder West Ham i Conference League

Gode muligheder for avancement

I den seneste kamp i Conference League var Silkeborg på besøg hos West Ham, og her måtte de tage hjem til Danmark uden point, da de tabte kampen med 1-0. I den anden kamp i gruppen mødtes Anderlecht og FCSB, og den kamp sluttede uden vinder med 2-2, hvilket var rigtig godt for Silkeborg.

Det betyder nemlig, at de to sejre over FCSB er nok til, at Silkeborg selv kan afgøre, om de skal videre fra gruppen, så de også spiller Conference League i foråret. Det kræver bare, at de ikke taber hjemme til Anderlecht i den sidste gruppekamp.

West Ham har været flyvende gennem hele gruppespillet, hvor de har hentet fem sejre i deres fem kampe. Det giver dem 15 point, og de har været sikre på avancement i noget tid nu, da der ikke er nogen, der kan røre dem overhovedet.

Silkeborg ligger nummer to med seks point, og Anderlecht er nummer tre med fem point. De har kun vundet en enkelt kamp. På sidstepladsen ligger FCSB, der endnu ikke har vundet. De har to point, som de har hentet i deres to kampe mod Anderlecht.

Danskerne har derfor det hele i deres egne hænder. Det er kun Silkeborg og Anderlecht, der kan gå videre sammen med West Ham, og det skal altså afgøres i et indbyrdes opgør. Det er selvfølgelig en mulighed, begge hold skal være tilfredse med.

Både Silkeborg og Anderlecht kan booke billetten videre i turneringen sammen med West Ham, hvis de henter de tre point i den indbyrdes kamp. Favoritværdigheden skal måske være en lille smule på Silkeborgs side, da de kan nøjes med uafgjort og stadig gå videre. Det bliver i hvert fald spændende at følge med i.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies