Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Conference League

Conference League: Svær udekamp venter FC Midtjylland

FC Midtjylland skal til Polen og spille mod Legia Warszawa i returkampen i playoff-runden i Conference League i denne runde.

Gruppespillet i Conference League står for døren, og nu er der kun en enkelt runde tilbage, før der er sat navn på alle de hold, der skal være med i gruppespillet.

For FC Midtjyllands vedkommende er sagen klar, hvis de skal være med i gruppespillet. Det handler om, at de skal til Polen for at lave et resultat efter den første kamp i Herning.

HvemLegia Warszawa - FC Midtjylland
HvadConference League
Hvornår31. august, kl. 21:00
HvorPolish Army
StreamVises ikke

FC Midtjylland jagter avancement

Det var Superligaens 7. plads fra sidste sæson, der gav FC Midtjylland muligheden for at spille europæisk fodbold i denne sæson, hvor de trådte ind i kvalifikationen til Conference League i anden runde.

Midtjyderne har både spillet sig videre fra anden og tredje runde i kvalifikationen, hvor de især havde lidt problemer i anden runde, og nu er de så med i playoff-runden, som er det sidste skridt inden gruppespillet i turneringen.

Her er midtjyderne oppe imod det polske hold, Legia Warszawa, og i sidste uge blev den første kamp mellem holdene spiller på MCH Arena i Herning, og det endte med at blive en meget målrig affære, hvor FC Midtjylland måtte gå skuffede fra banen.

Tre gange i løbet af kampen var FC Midtjylland foran, hvor Franculino scorede to af målene, men hver gang fik polakkerne dog udlignet, og derfor endte det med, at kampen endte 3-3. Efter den måde kampen forløb på, vil midtjyderne nok være skuffede over, at det ikke lykkedes for dem at tage sejren over det polske hold.

Nu venter der så en returkamp i Polen, og det er de sidste 90 minutter, inden et af holdene står i gruppespillet i Conference League. Umiddelbart har Legia det bedste udgangspunkt, da de har fordel af at spille foran deres egne fans i returkampen, men det er heller ikke en helt umulig opgave for FC Midtjylland.

Thomasberg regner med åbent returopgør

Det var noget af en kamp, der blev spillet i Herning, da FC Midtjylland tog imod Legia Warszawa i det første opgør, hvor begge hold gik til angreb, og der blev scoret seks mål.

Nu skal det afgøres i Polen, hvilket af de to hold der skal have en plads i gruppespillet i Conference League, og FC Midtjyllands træner, Thomas Thomasberg, regner med, at det bliver endnu et tæt opgør på udebane, hvor begge hold vil ud og angribe foran de 30.000 tilskuere, der er plads til på det polske stadion.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der også bliver scoret i returopgøret med de måder, som begge hold spiller fodbold på, hvor vi kommer til at angribe hinanden igen. Så må vi se, hvem der er stærkest.

- Jeg sidder med følelsen af, at procenterne er tippet en lille smule over til deres fordel, men vi skal være modige, for de laver fejl, og så skal vi nok komme til chancer i kampen. Jeg tror, det bliver lige så åbent dernede, lyder det fra Thomasberg.

Fredag trækkes der lod til gruppespillet i Conference League, og det bliver altså enten med FC Midtjylland eller Legia Warszawa i bowlen, når grupperne skal findes.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder