Tottenhams manager, Antonio Conte, mener, at sejren over Manchester City giver mere selvtillid til holdet i fremtiden.
I weekenden hentede Tottenham en overraskende sejr på udebane mod Manchester City, da Harry Kane langt inde i overtiden fik headet de tre point i kassen med scoringen til 3-2.
Det var en meget vigtig sejr for Tottenham, da de inden kampen mod City var inde i en skidt stime, hvor det var blevet til tre nederlag i træk.
Tottenhams manager, Antonio Conte, er rigtig glad for, at det blev til tre point, og han mener, at sejren er med til at give mere selvtillid til hans hold nu.
- Vi spillede en god kamp. Vi fulgte en plan. Manchester City ville beholde boldbesiddelsen i 65-70 minutter af kampen, så vi skulle være gode taktisk. Men selv når vi forsvarede, skulle vores første tanke være at angribe, siger Conte.
- Vi skabte chancer og scorede gode mål mod et fantastisk hold. Denne sejr vil give os mere selvtillid. Det var ikke let at spille mod Manchester City efter tre nederlag i træk, lyder det til slut fra manageren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies