Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Atletico de Madrid
  1. Fodbold

Copa del Rey: Atletico Madrid møder Athletic Bilbao

Der er lagt op til en ret interessant semifinale i Copa del Rey, hvor Atletico Madrid og Athletic Bilbao tørner sammen.

Der er kun fire hold tilbage i Copa del Rey, hvor vi nu er nået til semifinalerne, der spilles over to opgør, hvor de to finalister skal findes.

Onsdag aften står Atletico Madrid overfor Athletic Bilbao på hjemmebane, og her handler det om at få et godt udgangspunkt forud for semifinalens returopgør, der bliver spillet sidst på måneden i Bilbao.

Spændende duel i Madrid

Atletico Madrid trådte først ind i Copa del Rey i 16-delsfinalen, hvor de spillede på udebane mod Lugo, som de uden de store problemer slog med 3-1, og i ottendedelsfinalen ventede så noget af et brag mod rivalerne fra Real Madrid, som de mødte på hjemmebane, og bankede med 4-2.

Så havde Atletico Madrid altså booket billetten til kvartfinalen, og her havde de igen fordelen af hjemmebane, da Sevilla var modstanderen. Den kamp vandt hjemmeholdet med 1-0, og det er altså derfor, de nu står i semifinalen.

Her er Athletic Bilbao modstanderen, og de har været med lige siden første runde, hvor de slog UE Rubi med 2-1 på udebane, inden det i anden runde blev til en sejr på 3-0 ude mod CD Cayon. I 16-delsfinalen slog de så Eibar med 3-0 på udebane.

I ottendedelsfinalen spillede de så deres første hjemmekamp i turneringen, hvor de mødte Deportivo Alaves, og her blev det til en sejr på 2-0, inden de i kvartfinalen var ude i endnu en hjemmekamp, denne gang mod Barcelona, og den kom helt ud i forlænget spilletid, men her vandt Athletic så også med 4-2.

Sidste gang Atletico Madrid og Athletic Bilbao spillede mod hinanden, vandt Athletic med 2-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to klubber, så har Athletic Bilbao vundet tre af dem, mens det er blevet til to sejre til Atletico Madrid.

Atletico Madrid havde ikke held til at købe dansker

I løbet af vinterens transfervindue var der forskellige spekulationer omkring den danske landsholdsspiller, Matt O´Riley, der spiller i den skotske storklub Celtic.

En af de klubber der har været sat i forbindelse med O´Riley regelmæssigt i et stykke tid efterhånden, det er den spanske storklub Atletico Madrid, og de skulle også have forsøgt på at få fingre i midtbanespilleren i det seneste transfervindue, der lukkede i sidste uge.

Sky Sports har skrevet, at Celtics manager, Brendan Rodgers, har bekræftet, at Atletico Madrid bød på danskeren i løbet af vinterens transfervindue, men den skotske klub meddelte tilbage, at der ikke var nogen chance for, at O´Riley kunne skifte.

Buddet fra spanierne skulle angiveligt have været en lejeaftale for resten af denne sæson, hvor der skulle være en købsoption med, men det var altså på ingen måde interessant for Celtic at lade O´Riley skifte klub midt i sæsonen.

Det forventes også, at der vil være stor interesse for midtbanespilleren til sommer, og da han har kontrakt frem til sommeren 2027, kan Celtic også tillade sig at sætte et stort prisskilt på ham. Det forventes, at de vil have omkring 200 mio. kroner for ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder