I den første semifinale i denne sæsons Copa del Rey skal Mallorca på hjemmebane op imod Real Sociedad, der nok er favoritter.
Der er kun fire hold tilbage i Copa del Rey, hvor vi nu er nået til semifinalerne, der spilles over to opgør, hvor de to finalister skal findes.
Den første af de to semifinaler spilles tirsdag aften, og den står mellem Mallorca og Real Sociedad, hvor Mallorca spiller på hjemmebane i den første kamp, og skal ud og jagte et godt udgangspunkt.
Det har set ret godt ud for Mallorca gennem hele denne sæsons Copa del Rey, hvor de i første runde startede med at vinde 4-0 på udebane mod upåagtede CD Boiro, og i anden runde var det Valle de Egues, der blev slået med 3-0 på udebane.
I 16-delsfinalen spillede de ude mod Burgos CF, og vandt med 3-0, og i ottendedelsfinalen blev det 1-0 ude mod Tenerife. I kvartfinalen blev modstanden lidt anderledes, da de spillede på hjemmebane mod topholdet Girona, men her blev det også til en sejr på 3-2.
Nu skal de så møde Real Sociedad i semifinalen, og de lagde ud med en sejr på 1-0 ude mod Bunol i første runde, inden de slog CE Andratx i anden runde og Malaga med 1-0 i 16-delsfinalen.
I ottendedelsfinalen ventede så ligarivalerne fra Osasuna på udebane, og her blev det til endnu en sejr uden at lukke mål ind, da de vandt den kamp med 2-0, og i kvartfinalen ventede endnu en udekamp, denne gang mod Celta Vigo, og den vandt de med 2-1, og bookede billetten til semifinalen.
Sidste gang Mallorca og Real Sociedad spillede mod hinanden, blev det en sejr på 1-0 til Real Sociedad på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Real Sociedad, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
Den 22-årige Ander Barrenetxea er kommet fra Real Sociedads eget ungdomsakademi, og den unge kantspiller har udviklet sig til en af profilerne på klubbens førstehold nu.
Han har efterhånden været med i flere sæsoner, hvor han har vist sig rigtig godt frem, og det har klubben nu valgt at honorere ved at give ham en ny kontrakt, der skulle passe til, at han nu er en af de bærende kræfter på holdet.
Real Sociedad har med den nye kontrakt også slået fast, at de i hvert fald ikke ønsker at miste Barrenetxea i fremtiden, for han har nemlig skrevet under på en aftale, der gælder helt frem til sommeren 2030.
Selvom den unge kantspiller kun er 22 år, så har han allerede spillet 137 kampe for den spanske storklub, og her har han indtil videre tegnet sig for 15 scoringer, og det er også blevet til syv assits fra ham.
I denne sæson har Barrenetxea i alt spillet 23 kampe for Real Sociedad, og her er det blevet til fire scoringer og to assists. 16 af kampene har været i La Liga, og her har han fået scoret tre mål.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.