Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Coppa Italia: Fiorentina møder Atalanta

Fiorentina eller Atalanta skal i finalen i den italienske pokalturnering Coppa Italia, da de to hold nu mødes i semifinalen.

Der er kun fire hold tilbage i Coppa Italia, hvor der bliver taget hul på semifinalerne her i midtugen, og de to hold der skal i finalen, skal findes.

Onsdag aften spiller Fiorentina på hjemmebane mod Atalanta i den første af to semifinaler, og her gælder det om at få et godt udgangspunkt i forhold til returkampen, der skal spilles senere på måneden.

Spændende semifinale venter i Fiorentina

Fiorentina trådte ind i Coppa Italia i ottendedelsfinalen, hvor de spillede på hjemmebane mod Parma, og det endte ud i stor spænding. De kom bagud med 2-1 sent i kampen, men i dommerens overtid udlignede Fiorentina til 2-2, og så endte det med, at kampen først blev afgjort i straffesparkskonkurrence, hvor Fiorentina trak det længste strå.

I kvartfinalen var Fiorentina igen på hjemmebane, denne gang mod Bologna, og her skulle der igen straffesparkskonkurrence til, efter den ordinære kamp sluttede 0-0, og her var det igen hjemmeholdet, der sikrede sig avancement med en sejr på 5-4.

Nu står de så i semifinalen, hvor modstanderne er Atalanta, og de har også været med i turneringen siden ottendedelsfinalen. Her spillede de på hjemmebane mod Sassuolo, og de havde ikke problemer med at vinde kampen med 3-1, hvor gæsterne først scorede deres mål lige til sidst.

Det var lidt mere spændende i kvartfinalen, hvor Atalanta spillede på udebane mod AC Milan. Her stod der 1-1 ved pausen, mens Atalanta kom foran med 2-1 med en halv time tilbage af kampen, og det endte også med at blive det endelige resultat af kampen.

Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem Fiorentina og Atalanta, så er det blevet til tre sejre til Fiorentina, mens Atalanta har vundet en enkelt kamp, og det er også blevet til en enkelt uafgjort mellem de to hold.

Atalanta-profil vil gerne videre til sommer

Siden 2021 har Teun Koopmeiners spillet for Atalanta, og han har udviklet sig til en stor profil på det italienske hold, men nu kan hans tid i klubben også snart være slut.

Den 26-årige hollandske midtbanespiller har på det seneste været sat i forbindelse med store klubber som Juventus og Liverpool, og i et interview med De Telegraaf slår han også fast, at han har fortalt Atalanta, at han meget gerne vil skifte klub den kommende sommer.

- Allerede sidste år var der konkret interesse fra Napoli, men de to klubber kunne ikke blive enige.  Jeg fortalte Atalanta, at jeg virkelig gerne vil flytte til sommer. Jeg håber, der opstår nogle muligheder, som jeg kan tænke over, og så håber jeg, Atalanta kan få en god sum for mig.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke læser nyhederne om interesse fra Juventus og Premier League, lyder det fra Koopmeiners, der altså håber på et klubskifte efter denne sæson.

Indtil videre står den hollandske midtbanespiller noteret for 154 kampe for Atalanta, og her har han bidraget med 43 scoringer og 17 assists, så det vil også være en mand, den italienske klub kommer til at savne, hvis de sælger ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder