Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

Coppa Italia: Juventus og Lazio møder hinanden

Der er en spændende kamp på programmet i denne midtuge, når Juventus og Lazio møder hinanden i den italienske Coppa Italia.

Der er kun fire hold tilbage i Coppa Italia, hvor der bliver taget hul på semifinalerne her i midtugen, og de to hold der skal i finalen, skal findes.

Tirsdag aften er der en meget spændende kamp på programmet, når Juventus og Lazio møder hinanden i den første af to semifinalekampe, hvor det handler om at få et godt udgangspunkt inden returkampen.

Spændende semifinale venter i Torino

Juventus trådte ind i Coppa Italia i ottendedelsfinalen, og her skulle de ud i en hjemmekamp mod Salernitana, og selvom det var et opgør mellem to hold fra den bedste italienske række, blev det alligevel en knusende sikker sejr til Juventus på hele 6-1.

I kvartfinalen blev det til endnu en hjemmekamp til Juventus, denne gang mod Frosinone, og det blev næsten en lige så sikker sejr til hjemmeholdet denne gang. Den kamp vandt Juventus med 4-0, og de havde derfor ingen problemer med at booke billetten til semifinalen.

Her skal de møde Lazio over to kampe, og modstanderne har også været med i turneringen siden ottendedelsfinalen. Her spillede de på hjemmebane mod Genoa, og det var en kamp uden så mange scoringer. Den eneste af dem kom efter fem minutter, hvor Lazio kom foran med 1-0, og det endte også med at blive kampens resultat.

Der var lagt op til derby i kvartfinalen, da de to hovedstadsklubber, Lazio og Roma, mødte hinanden. Her scorede Lazio også kampens enlige mål, så de vandt med 1-0, men der var stort drama til sidst, hvor Lazio fik et rødt kort, mens Roma fik to.

Sidste gang Juventus og Lazio spillede mod hinanden, vandt Juventus med 3-1 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes møder mellem de to hold, er det blevet til tre sejre til Juventus, Lazio har en enkelt sejr, og én kamp er sluttet uafgjort.

Lazio-profil var overrasket over trænerens stop

Indtil midten af marts var Maurizio Sarri træner for Lazio, men den rutinerede italiener valgte dog at sige sit job op, da han ikke var tilfreds i den italienske klub.

Den opsigelse kom som noget af en overraskelse for en af holdets profiler, Matteo Guendouzi, der samtidig også mener, at man skal respektere den beslutning, træneren kom frem til, da han valgte at stoppe.

- Jeg var overrasket og rystet over Sarris afsked. Han har udført flot arbejde i Lazio. Han førte dem til andenpladsen i en af de bedste ligaer sidste sæson, og i denne sæson fik han os i ottendedelsfinalerne i Champions og semifinalerne i Coppa Italia. 

- Men vi må respektere hans beslutning. Han foretrak at tage et skridt tilbage, fordi han mener, det er det bedste for holdet. Jeg synes, at Sarri er en fantastisk træner, siger Guendouzi i et interview med Le Parisien.

Sarri stod i spidsen for Lazio siden sommeren 2021, så det blev i alt til 137 kampe. Tidligere har den 65-årige træner også stået i spidsen for store klubber som Juventus, Napoli og Chelsea.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder