Der køres lige for tiden VM i cykling, hvor det hele er samlet i Skotland, og nu er det efterhånden ved at nå sin ende.
Der er dog stadig et stort løb på programmet, da det skal afgøres, hvem der skal være Verdensmester i enkeltstart, og der er nogle rigtig store navne med.
Det er fredag den 11. august, det skal afgøres, hvem der er den bedste i den disciplin, og det er noget, der er værd at se frem til, hvis man er cykelentusiast.
Det har indtil videre været et fremragende event, der er i Skotland, hvor der i disse dage bliver fundet Verdensmestre i de forskellige cykeldiscipliner både på landevejen og inde på banen.
I sidste weekend blev der kørt 271 km., da der skulle findes en Verdensmester på landevejen, og det var et løb, der går over i historiebøgerne som et af de bedste nogensinde. Det var også nogle af de absolut største navne i sporten, der konkurrerede mod hinanden til sidst.
Det endte med, at den hollandske stjerne, Mathieu van der Poel blev Verdensmester efter en magtdemonstration til sidst, da han kørte fra de andre favoritter. Han havde et minut og 37 sekunder ned til Wout van Aert, der sluttede nummer to. Tadej Pogacar blev nummer tre, og danske Mads Pedersen blev nummer fire.
Nu skal de professionelle så igen ud og konkurrere mod hinanden, og denne gang skal de finde ud af, hvem der skal have lov til at kalde sig Verdensmester i enkeltstart, og det kan også gå hen og blive et meget spændende løb.
Det foregår selvfølgelig stadig i Skotland, hvor rytterne skal ud og køre i Stirling, og her skal de tilbagelægge 47,8 km. på cyklen i kampen mod tiden. Det er en helt anden disciplin, når man kører alene, og ikke er en del af et felt, og det bliver meget spændende at følge med i.
Der er blevet udtaget to danskere til enkeltstarten, og det er Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg, der skal ud og køre for Danmark og forsøge på, om de kan levere et godt resultat.
Der er tidligere blevet talt om stor optimisme omkring et godt dansk resultat i enkeltstarten, og hvis man skal kigge på de to ryttere, så er det nok Kasper Asgreen, der har bedst mulighed for at levere det bedste resultat.
Dog er ingen af danskerne favoritter til at vinde, eller for den sags skyld få medaljer, da der er flere ryttere, der på papiret kører en bedre enkeltstart end dem. Men derfor skal de selvfølgelig alligevel ud og køre deres chance i løbet.
Umiddelbart ser det ud til, at der er to ryttere, der er pænt store favoritter i enkeltstarten, og det er Remco Evenepoel og Wout van Aert. Hvis man kigger på odds, så er det i hvert fald de to, bookmakerne har som favoritter til løbet.
Der er dog ikke noget, der er givet på forhånd, og der er også ryttere som Tadej Pogacar, Filippo Ganna, Geraint Thomas og Stefan Kung, der godt kan drille favoritterne, hvis de har benene, og rammer dagen.