Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Cykling: Portræt af Primoz Roglic

Primoz Roglic har taget en noget atypisk vej til toppen af cykelsporten, da han startede med en helt anden og noget anderledes sportsgren.

Det er derfor højst overraskende, at han har været så succesfuld på cyklen, og den historie dykker vi lidt ned i her, når vi kigger på historien om ham.

Startede som skihopper

Primoz Roglic blev født i Trbovlje tilbage i oktober 1989, og da han var 13 år gammel, begyndte han til skihop, og han gjorde det faktisk ret godt indenfor den sportsgren, da han var junior.

Han vandt også flere turneringer på det næsthøjeste niveau i løbet af hans karriere, og han satte sin personlige rekord med et hop på hele 185 meter, så han havde altså et ret pænt niveau.

I 2011 deltog Roglic i sin sidste internationale konkurrence på skiene, og da han nåede sommeren 2012 stoppede han officielt sin karriere som skihopper i en alder af 22 år.

Grunden til hans stop var, at han følte, det var hårdt at være med på det højeste niveau indenfor skihop, og i stedet valgte han at kaste sig over en anden sportsgren. Nemlig cykelsporten.

Han fik en kontrakt hos Adria Mobil, hvor han leverede nogle flotte resultater, bl.a. etapesejre i Tour de Aserbajdsjan og Tour de Slovenia, og det var tydeligt at se, at han havde talent for det, selvom han var startet i så høj en alder.

Entreen på World Touren

I 2016 skiftede Roglic til LottoNL – Jumbo, og det blev samtidig hans entre på World Touren, hvor han for alvor begyndte at køre med om de helt sjove ting i cykelverdenen.

Det var noget af en bedrift, den slovenske rytter leverede ved at gå fra skihop til cykling, og så endda på ganske få år lave så gode resultater som han gjorde. Hans første samlede sejr var i 2017 i Volta ao Algarve, og samme år leverede han flere flotte resultater, og stillede for første gang til start i Tour de France, hvor han vandt 17. etape.

Frem til nu har Roglic leveret nogle rigtig flotte resultater. Han har vundet Vuelta a Espana tre gange, i 2019, 2020 og 2021, og i 2023 vandt han også Giro d’Italia.

Han har også vundet nogle af de store endagsløb som Liege-Bastogne-Liege, Milano-Torino, og så har han også vundet enkeltstarten ved OL. Det er også blevet til etapesejre i store løb som Paris-Nice, Criterium du Dauphine, Tirreno-Adriatico, UAE Tour og Tour de Romandie.

Roglic som den store kaptajn nu

Mens Roglic kørte på Jumbo-Visma, var han holdkammerat med danske Jonas Vingegaard, og derfor har han også stået lidt i skyggen af ham, når der skulle køres Tour de France f.eks.

Det franske etapeløb er de seneste to år blevet vundet af Vingegaard, så der er ikke noget at sige til, at det er ham, der er blevet satset på.

Den 34-årige Roglic havde egentlig også to år tilbage af sin aftale med Jumbo-Visma, men han fik alligevel liv til at komme ud af den forud for denne sæson, så han kunne skifte til et andet hold.

Derfor skiftede den slovenske rytter til Bora-Hansgrohe fra starten af 2024, og her er der ingen tvivl om, at det er ham, der er kaptajnen på holdet.

Det bliver interessant at se i årets Tour de France, om han kan kæmpe med om den samlede sejr, når nu han er kommet over på et hold, hvor der udelukkende køres for ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder