Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold

Fodbold: Danske profiler skal på klubjagt

En del danske spillere står overfor kontraktudløb denne sommer, og der er nogle interessante spørgsmålstegn ved nogle af dem.

Ved udgangen af denne måned udløber kontrakterne på alle de spillere, der har kontraktudløb denne sommer, og der er selvfølgelig også en del interessante danske navne på den liste.

Vi samler her nogle navne på danske spillere, som det bliver meget spændende at se, hvor de spiller i den kommende sæson, og der kommer også nogle bud på, hvad der kan ske med dem.

Christian Eriksen

Den første på listen er selvfølgelig Christian Eriksen. Han har gjort det rigtig godt for Brentford, efter han gjorde comeback på fodboldbanen tidligere i år, men hans kontrakt med klubben udløber nu her.

Brentford har ikke givet op på at forlænge med den danske landsholdsspiller, men det ser dog mere og mere ud til, at det ikke bliver hos dem, han fortsætter sin karriere nu her.

Meget tyder dog på, at han fortsætter i Premier League, hvor der er vedvarende spekulationer om, at både hans tidligere klub, Tottenham, og Manchester United er meget interesseret i den transferfrie dansker.

Andreas Christensen

Forsvarsspilleren har udviklet sig til en af de bedste på hans position i Europa efter nogle rigtig gode sæsoner hos Chelsea, og tidligere så det ud til, at han skulle fortsætte i den engelske klub.

Det kommer han dog ikke til, da han har afvist at forlænge kontrakten med englænderne, hvilket også kostede ham noget spilletid tidligere på sæsonen.

Flere klubber har været meldt interesseret i Christensen det sidste halve års tid, men det tyder altså på, at det bliver Barcelona, der løber afsted med den danske forsvarsspiller.

Jens Jønsson

Den 29-årige midtbanespiller har de seneste to sæsoner spillet for den spanske klub, Cadiz, og han har vist sig ganske godt frem i den bedste spanske række, La Liga.

Inden da spillede han i den tyrkiske klub, Konyaspor, som han kom til fra AGF, som han havde spillet for i 11 år, siden han var helt ung.

Tidligere har Jønsson talt varmt om et skifte hjem til AGF igen, men det ligger ikke i kortene i denne omgang. Det tyder mere på, at den 29-årige dansker bliver i Spanien, hvor der skulle være pæn interesse for ham fra flere klubber i La Liga.

Jens Stryger Larsen

Klubber som Brøndby, FC Nordsjælland, Austria Wien og Udinese er på Jens Stryger Larsens CV, men denne sommer skal der endnu en klub på listen sammen med de andre.

Siden 2017 har danskeren spillet for Udinese, så det er blevet til fem sæsoner i den italienske klub. Den seneste sæson har dog ikke været nogen dans på roser for Stryger Larsen, da han er blevet sat udenfor holdet, efter han ikke ville forlænge.

Han har dog vist sig godt frem på landsholdet på det seneste, og det bliver nok ikke svært for ham at finde en ny klub. Rygterne går på, at han meget vel kan være på vej til Tyrkiet.

Mathias Zanka Jørgensen

Forsvarsspilleren er blevet 32 år, og denne sommer skal han igen på jagt efter en ny klub. Det er noget, han har prøvet før i løbet af hans karriere.

Han har spillet for en del klubber i løbet af årene. FCK, PSV, Huddersfield, Fenerbahce, Düsseldorf og senest Brentford. Den engelske klub har han været i siden september sidste år, men nu er kontrakten altså udløbet, så der skal ske noget nyt.

Han har spillet for FCK i tre omgange, så endnu et comeback til den danske klub kan nok ikke helt afvises, men umiddelbart ser det ikke ud til, at de danske mestre lige mangler ham i denne omgang.

Nicolai Jørgensen

Den rutinerede angriber vendte tilbage til FCK i vinterens transfervindue, og det var et glædeligt gensyn for både spilleren og klubben på det tidspunkt.

Det har dog ikke været den succes, som man havde håbet på. Jørgensen bidrog ikke med nok, selvom FCK blev danske mestre, og derfor skal han videre denne sommer, hvor kontrakten udløber.

Han har selv udtalt, at han ikke vil spille for andre danske klubber end FCK, så derfor er det i udlandet, Jørgensen nu skal ud og jagte sin nye klub til den kommende sæson.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder