Hos AGF skal opstarten bruges til at arbejde på at blive bedre til at score mål, end de var i efteråret.
De forskellige klubber i Superligaen er begyndt på opstarten, frem mod Superligaen starter igen i februar, og hos AGF venter der hele to træningslejre.
Klubbens træner, David Nielsen, fortæller, at det bliver en hård opstart for holdet, og så skal der også kigges frem mod den første kamp, som er mod Sønderjyske.
- Det bliver råt. Det bliver ren fysisk opbygning, samtidig med at vi prøver at kigge på, hvad det er for nogle kampe, vi skal spille nu her, hvor vi sætter en ring omkring SønderjyskE-kampen, som er den første, siger Nielsen.
Et andet fokus bliver, at AGF i efteråret ikke var gode nok til at score mål, da det i 17 kampe i Superligaen kun blev til 15 scoringer, og det skal der kigges på.
- Vi kigger selvfølgelig på, at vi har lavet for få mål, og det har været ret åbenlyst, så det handler om at finde frem til, hvordan vi vil gøre det. Det er både på individuelt niveau i forhold til beslutninger og kvalitet, og så også på et kollektivt niveau i forhold til det samme, slutter træneren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies