Den franske landstræner, Didier Deschamps, er ikke i tvivl om, at Karim Benzema bør vinde dette års Ballon d’Or.
Sidst i denne måned bliver det afgjort, hvem der vinder årets Ballon d’Or, og der er 30 spillere, der kan vælges imellem, når valget skal træffes.
Spørger man den franske landstræner, Didier Deschamps, så er han ikke i tvivl om, at det er den rutinerede franske angriber, Karim Benzema, der bør vinde prisen.
Deschamps slår dog også fast, at han ikke bare peger på Benzema, fordi han er landstræner for ham, men det er udelukkende af helt objektive årsager, at han mener, han skal vinde.
- Ballon d'Or er en meget vigtig og prestigefyldt, individuel pris. Karim (Benzema) er en af spidskandidaterne i øjeblikke, og han er naturligvis et rigtig godt bud på en vinder. Jeg siger ikke det her, fordi jeg er hans træner, men jeg mener, at han uden tvivl bør vinde Ballon d'Or i år, siger Deschamps.
Benzema har været stærkt spillende for Real Madrid i denne sæson, hvor han indtil videre har scoret 14 mål i 15 kampe.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies