Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen - Fodbold: Det lærte vi af Superligaens femte runde

Femte runde af Superligaen er nu afviklet, og der er stadig nogle store spørgsmålstegn blandt de forskellige hold.

Der er stadig 17 kampe tilbage af Superligaens grundspil, men nu hvor der er afviklet fem runder, ser det også helt forkert ud, når man kigger på tabellen.

OB og AaB er stadig placeret under nedrykningsstregen i Superligaen, og hverken de forsvarende mestre fra FCK, FC Midtjylland eller Brøndby er at finde mellem de seks bedst placerede hold.

Der er en del spørgsmål efter de første fem runder, men der er også en del ting, vi er blevet klogere på efter de kampe, der er blevet spillet i denne runde.

FC Midtjylland satte stor føring over styr igen

I forrige runde spillede FC Midtjylland på udebane mod Lyngby, og her lignede det, at de var på vej mod en sikker sejr, da de var foran med 3-0. Det lykkedes dog for oprykkerne at komme tilbage i kampen og få det ene point, da den så sluttede 3-3.

I weekendens runde skulle FC Midtjylland så spille mod det andet oprykkerhold fra Horsens, også på udebane, og her skulle de søge oprejsning efter den skuffende uafgjorte mod Lyngby, og efter de var blevet slået ud af Benfica i Champions League-kvalifikationen.

I kampen mod Horsens så det ud til, at FC Midtjylland skulle have deres revanche, da de også her var foran med 3-0. For anden kamp i træk i Superligaen, og begge gange mod en oprykker, gik det dog glat for dem, da Horsens også kom tilbage og fik 3-3, og som om det ikke var slemt nok, fik FC Midtjylland to røde kort undervejs, ligesom Erik Sviatchenko blev ramt af en skade.

Det kører stadig ikke for FCK

FCK kunne juble over at have vundet det danske mesterskab i sidste sæson, og i denne sæson er der kun én ting, der gælder for dem, og det er at få genvundet mesterskabet.

Den mission er dog ikke startet helt så godt for dem, da de efter de første fem kampe kun har hentet seks point, efter to sejre og tre nederlag, og det rækker lige nu til en foreløbig ottendeplads.

Senest spillede de hjemme i Parken mod Randers, og de kom ellers planmæssigt foran, men Randers fik vendt op og ned på kampen, og sikrede sig en sejr på 3-1. Det betyder, at FCK nu er syv point efter FC Nordsjælland, der ligger nummer et.

FC Nordsjælland kan stadig ikke tabe

I sidste sæson lå FC Nordsjælland, og rodede rundt nede i bunden af tabellen i Superligaen, hvor de flere gange flirtede lidt med nedrykningsstregen, inden det stod helt klart, at det var Vejle og Sønderjyske, der måtte en tur ned i første division.

I denne sæson har det set helt anderledes ud for FC Nordsjælland, der har lagt sig i toppen af tabellen, og efter de fire første runder var de det eneste hold, der udelukkende havde vundet.

Det blev der dog lavet om på i weekendens kamp, hvor de spillede på udebane mod AaB. Det var klart FC Nordsjælland, der var det bedste hold på banen, men de fik dog ikke bolden i kassen. Da de heller ikke selv lukkede mål ind, sluttede kampen 0-0, og med 13 point efter fem kampe, holder de fast i ligaens førsteplads.

OB er stadig i store problemer

Det kører virkelig ikke for OB. Inden weekendens kamp mod Brøndby havde de spillet fire kampe og hentet et enkelt point. De tre nederlag de var løbet ind i, havde alle været hjemme på Odense Stadion.

I denne runde spillede de så på Brøndby Stadion, og det var selvfølgelig en svær kamp. OB måtte tage hjem med endnu et nederlag, denne gang på 2-0, og der blev leveret en meget modløs indsats fra fynboerne.

Status er, at de ligger på sidstepladsen i Superligaen med et enkelt point efter fem kampe, og kriselamperne må for alvor blinke i Ådalen, hvor også cheftræner, Andreas Alm, må begynde at frygte for sit job.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies