Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold

EM: Danmark kan spille sig videre mod Serbien

Danmark kan selv afgøre, om de skal videre fra gruppen ved EM, når de i den sidste gruppekamp skal spille mod Serbien.

Der er gang i sidste runde af gruppespillet ved EM i Tyskland, og det er nu, det skal afgøres, hvilke hold der skal med videre til de sjove kampe i turneringen.

Det danske landshold har to point, og hvis de vinder den sidste kamp i gruppen mod Serbien, er de helt sikkert videre til de kommende ottendedelsfinaler i turneringen.

Danmark jagter avancement mod Serbien

I den seneste gruppekamp spillede Danmark mod England, og her leverede de danske spillere en rigtig flot præstation, der dog ikke kastede tre point af sig. Danskerne måtte nøjes med et enkelt point, da kampen mod englænderne sluttede 1-1.

Det betyder, at Danmark nu har to point efter de første to kampe, og det stiller dem umiddelbart i en rigtig fin situation forud for den sidste kamp i gruppen, hvor der er flere mulige udfald, der kan sende dem videre til ottendedelsfinalen ved sommerens EM-slutrunde.

Serbien venter i den sidste gruppekamp tirsdag aften, og hvis Danmark vinder den kamp, er de helt sikre på at gå videre fra gruppen, da de så minimum vil slutte som nummer to i gruppen. Hvis Danmark spiller uafgjort mod Serbien, vil de også slutte som nummer to, hvis England samtidig vinder over Slovenien i gruppens anden kamp.

Danmarks modstandere fra Serbien ligger lige nu på sidstepladsen i gruppen med et enkelt point efter to runder, og de har også avancement at spille for, da en sejr over Danmark også vil stille dem i en rigtig god situation i forhold til at gå videre fra gruppen.

Sidste gang Danmark og Serbien spillede mod hinanden, var i marts 2022, og her vandt Danmark med 3-0 hjemme i Parken, og de to hold har i alt spillet tre kampe mod hinanden, og her er det blevet til tre sejre til Danmark.

Højbjerg var godt tilfreds med den danske præstation

Det ene point i den seneste kamp mod England kunne Danmark selvfølgelig godt bruge, men man kunne heller ikke have sagt noget til, hvis Danmark havde taget alle tre point.

Danskerne leverede en rigtig god indsats i kampen mod de engelske favoritter, og en af de danskere der leverede bedst på banen i Frankfurt, det var den stærke midtbanespiller, Pierre Emile Højbjerg.

Højbjerg blev efter kampen kåret til kampens bedste spiller, men den titel havde han gerne byttet med en sejr, fortæller han selv. Han lægger også vægt på, at der er meget at tage med videre fra den uafgjorte kamp mod England.

- Jeg havde gerne byttet den for tre point. Jeg synes, vi spiller flot og klogt, og jeg synes, det er ærgerligt, vi ikke får en enkelt (scoring) mere ind. Men vi har meget at tage med. Jeg synes, det var rigtig okay i dag, så vi skal bare blive ved med at spille med mod og kigge fremad, lyder det fra Højbjerg.

På tirsdag kl. 21:00 kan man se, om Højbjerg og Danmark får den tiltrængte sejr, når de spiller mod Serbien i deres sidste gruppekamp ved EM.

 Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder