Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM: Dansk skuffelse efter første gruppekamp

Det danske landshold er ramt af skuffelse, efter de ikke fik sejren over Slovenien i deres første kamp ved EM i Tyskland.

Danmark har spillet deres første kamp ved EM-slutrunden i Tyskland, og det endte ikke, som de havde håbet på, efter de måtte nøjes med et enkelt point i kampen mod Slovenien.

I den danske lejr er der skuffelse over, at Danmark kun har et enkelt point efter den første gruppekamp, hvor de havde håbet på mere i kampen mod Slovenien.

Landstræneren er skuffet efter den første kamp

Søndag aften spillede Danmark deres første gruppekamp ved EM i Tyskland, hvor de mødte Slovenien, og her var håbet selvfølgelig, at danskerne kunne få en god start og sætte tre point ind på kontoen i gruppen.

Det startede da også godt for Danmark, der kom foran med 1-0 efter 17 minutter på et mål af Christian Eriksen, og første halvleg var generel en ret god præstation af Danmark, men de havde svært ved at tage det med ind i anden halvleg af kampen.

Slovenerne var bedre end Danmark i anden halvleg, hvor de pressede godt på, og med et kvarters tid tilbage fik de udlignet til kampens resultat, 1-1. Derfor måtte Danmark nøjes med det ene point, og det var en skuffelse for landstræner, Kasper Hjulmand.

- Det er en stor skuffelse, at vi ikke får sejren. Jeg synes, det kommer i løbet af anden halvleg, at kampen ændrer sig. De får skabt nogle ting på deres standardsituationer, og Sesko har et spark, som er farligt.

- Jeg synes ikke, vi får produceret nok. Vi får en kæmpe chance for at lukke kampen og punktere den fuldstændig, og man skal score til 2-0, for ellers opstår der sådan noget nervøsitet i kampen.

- Det sidste kvarters tid synes jeg, at vi spiller for nervøst. Vi spiller ikke for at score næste mål, men bliver for passive i spillet, lyder det fra Hjulmand.

Målscoreren var også skuffet

Christian Eriksen var manden, der tegnede sig for den danske scoring, og den rutinerede midtbanespiller leverede generelt en rigtig fin kamp, og var uden tvivl den bedste danske spiller i opgøret.

Scoringen og den gode præstation endte dog ikke med at række til alle tre point, da slovenerne fik udlignet i kampens afslutning, og det endte med, at begge hold gik fra banen med et enkelt point.

Eriksen var også skuffet over, at det ikke blev til en dansk sejr, og ligesom landstræneren mener han også, det var niveauet i anden halvleg, der gjorde, at det gik, som det gik for Danmark.

- Det er en træls følelse. Det er altid irriterende at komme foran og tro, at man har det og så tabe point i sidste ende. Men nu har vi et point, og turneringen er i gang, og så må vi bygge på herfra.

- Jeg tror, vi gik lidt ned på energi, mens de fik mere energi, kom mere med og spillede endnu mere opportunistisk, end de gjorde i første halvleg. Vi blev ikke rigtig farlige, som vi var i første halvleg.

- Vi havde håbet på tre point, men sådan går det ikke nogle gange. Der er ikke andet for at komme op på hesten igen og komme videre, lyder det fra Eriksen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder